Arlas kinesiske investering spurter fremad

"Vi er meget tilfredse", lyder skudsmålet fra Arla-chef om investeringen i kinesisk mejeriselskab.

Det kinesiske mejeriselskab, Mengniu, som Arla ejer en aktiepost på omkring 10 procent i, fortsætter sin vækst.

Det fremgår af selskabets halvårsregnskab og løbende vækst. For første halvår i år kunne Mengniu fremvise en vækst i omsætningen på hele 15 procent i forhold til sidste år - og en vækst i resultatet på 33 procent.

Omsætningen endte dermed på 38 mia. danske kroner for selskabet, der nævner, at der er solid fremgang på alle forretningsområder.

Arlas finansdirektør, Natalie Knight er imponeret over den kinesiske performance.

"Det er virkelig imponerende. Mengniu er fortsat en investering, som vi er meget stolte over, både på grund af virksomhedens egne resultater - men også på grund af resultaterne i vores forretning. Vi voksede 50 procent på Arlas salg i Kina i første halvår. Det er vi meget glade for, at vi samarbejder med så stærk en partner", fortæller hun.

Vigtig aktiepost

Arla købte sig ind i Mengniu i 2012 og har siden samarbejdet med det kinesiske selskab på at få udbredt Arlas produkter og brands i Kina via Mengnius omfattende distributionsnet. Samtidig har mejeriselskaberne også samarbejde om udvikling af fødevaresikkerhed og sporbarhed i Kina.

Derudover sidder Arlas koncerndirektør for international afsætning, Tim Ørting Jørgensen også i Mengnius bestyrelse.

Mengniu var ifølge Rabobanks opgørelse over verdens største mejeriselskaber sidste år verdens 10. største, hvorimod Arla indtog 7. pladsen. Med den vækst, som kineserne præsterer, kan de dog meget vel rykke op til næste år.

I denne uge valgte Mengniu at offentliggøre et bud på den australske producent af modermælkserstatning, Bellamy's, til en samlet sum af 6,8 mia. danske kroner. Om dette opkøb falder på plads, afhænger af godkendelse fra konkurrence- og opkøbsmyndighederne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle