Arlas klimaforsvar indeholdt vildledende oplysninger

Arla forsvarede sin klimakampagne med, at klimaskovprojekter, som Arla har investeret, er godkendt under Paris-aftalen eller FN i øvrigt. Det var ikke korrekt.

Arla har i sit forsvar for sin klima-kampagne over for flere medier viderebragt vildledende oplysninger.

Det erkender og beklager Arla i et mailsvar til Politiken.

Sagens kerne er kampagnen, hvor produkter markedsføres som ’CO2-neutralt – kompenseret med klimakreditter’.

Seks eksperter har kritiseret kampagne for at være »'baseret på gætværk og usikre hypoteser'.

Arla forsvarede i sidste uge sin kampagne. Et centralt argument i Arlas forsvar har været, at skovprojekterne er godkendt under Paris-aftalen og dermed anerkendt af FN.

Men flere eksperter understreger over for Politiken, at klimaskovprojekter som dem, Arla benytter sig af, aldrig er blevet godkendt under Paris-aftalen eller af FN i øvrigt.

Forelagt oplysningerne medgiver Arla-chef Kristian Eriknauer, at han begik en fejl i sine interviews med Politiken og TV 2 News.

"Det er simpelthen en fortalelse fra min side, men det ændrer ikke ved vores syn på, at projekterne leverer som lovet", skriver Eriknauer i en mail.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle