Arlas madlejre indstillet til nordisk pris sammen med seks andre danske bud

De danske kandidater til den nordiske madpris Embla er nu fundet.

Syv danske nominerede skal kæmpe med kandidater fra seks andre nordiske lande om blandt andet titlen som Nordisk madhåndværker 2021 og Nordisk råvareproducent 2021.

Det sker, når vinderne af den nordiske madpris Embla findes. 

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

De syv nordiske landbrugsorganisationer der står bag den nordiske madpris, Embla, har nu fundet de nominerede til Embla 2021 blandt 370 indstillede.

Blandt de danske nominerede er blandt andet Arlas madlejre, Det Grønne Museum og Frederiksdal Kirsebærvin.

"Nomineringen er en stor anerkendelse af vores arbejde for, at børn og unge skal få gode, sunde og bæredygtige madvaner med sig videre i livet. Det er vigtigt, at vi som samfund hjælper børn og unge til madmod og maddannelse, og nomineringen vil hjælper os med til at gøre endnu mere opmærksom på, at vi skal tænke nyt i vores indsatser for og med børnene", siger Sanne Vinther, direktør Arla Fonden.

De syv danske nominerede inden for hver deres kategori er:

  • Nordisk madhåndværker 2021:  Fangst             
  • Nordisk råvareproducent 2021: Frederiksdal Kirsebærvin
  • Nordisk mad til mange 2021: Junkfood
  • Nordisk madkommunikatør 2021: Det Grønne Museum
  • Nordiske maddestination 2021: Melstedgård, Bornholm
  • Nordisk madiværksætter 2021: Nordic Tempeh/Contempehrary
  • Nordisk mad til børn og unge 2021: MADlejr ved Arla Fonden

Embla er en fælles nordisk madpris, skal styrke den fælles nordiske mad-identitet, kultur og øge interessen for nordisk mad uden for Norden.

"Juryen har lagt vægt på, at de syv indstillede danske kandidater har vist nytænkning, men med respekt for de nordiske traditioner og fødevarekultur", siger Mette Gammicchia, Chef for Marked & Ernæring i Landbrug & Fødevarer. 

Prisen uddeles i Oslo den 11. marts 2022. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle