Udbruddet af afrikansk svinepest i det vestlige Polen har retning mod øst, melder direktør i Landbrug & Fødevarer.
Afrikansk svinepests fremmarch i Polen mod den tyske grænse ser ud til at være bremset.
Nye tilfælde i det berørte område med døde vildsvin som følge af udbruddet af afrikansk svinepest finder nemlig sted længere og længere væk fra den tysk/polsk grænse.
Det kunne områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, Jens Munk Ebbesen, berette forleden, da han var oplægsholder ved et møde for frilandsproducenter i Billund.
»Nye tilfælde er længere mod øst i Polen. Det er et godt tegn«, konkluderede han.
Selv om den aktuelle trussel mod Tyskland dermed ser ud til at være mindre, slog Jens Munk Ebbesen fast, at det ikke kun er spredningen af den frygtede svinesygdom via vildsvin, men i særlig grad den menneskelige aktivitet, som bekymrer, fordi vildsvin i løbet af en måned kun flytter smitten to-tre km.
Risikoen for, at mennesker kan bringe smitten til Danmark, er i lighed med de seneste år stadig aktuel, fordi der er vildsvin og udendørs svin i den danske natur, som kan være udsat for smitte som følge af mennesker, der kan smide madvarer med afrikansk svinepest i naturen.
»Men fordi vi har færre vildsvin, er risikoen mindre nu«, sagde Jens Munk Ebbesen og oplyste, at omkring 150 vildsvin er skudt i den danske natur de seneste to år.
Der formodes at være omkring 30 vildsvin tilbage, men trods 100 etablerede foderpladser, er de svære at få skudt, fordi de grundet den milde vinter er svære at lokke til foderpladserne.
Udendørsbesætningerne kan ifølge Jens Munk Ebbesen teoretisk godt risikere at blive smittet med afrikansk svinepest.
»En teoretisk risiko kan være, at der kommer en måge og tage en pølse, der ligger i en skraldespand og flyver et eller andet sted hen og taber den over en af jeres besætninger. Det kunne godt lade sig gøre, men det er meget, meget teoretisk, og der er virkelig mange ting, der skal være uheldige, hvis det skal blive til noget«, fastslog han.
Et andet forhold, som de udendørs svineproduktioner skal være opmærksomme på, er eksempelvis faremarker meget tæt på befærdede landeveje, hvor både fodring af grisene og henkastning af madaffald kan forekomme.
