ASF-udbrud i Tyskland accelerer med langt flere døde vildsvin

Tysk udbrud af afrikansk svinepest er nu betydeligt større end det belgiske udbrud målt på antal inficerede vildsvin. I 2021 er smitten stigende.

Udbruddet af afrikansk svinepest i Tyskland vokser og vokser og omfatter nu langt flere inficerede vildsvin end det belgiske udbrud, der varede fra 2018 og to år frem.

De tyske myndigheder har frem til og med 10. februar registreret 685 inficerede vildsvin siden udbruddet blev opdaget i starten af september 2020. 

Tilsvarende blev der under det belgiske udbrud med den frygtede svinesygdom fundet 161 tilfælde i 2018, det år udbruddet skete. Året efter toppede smitten med 482 inficerede vildsvin, og i 2020 blev der registreret yderligere tre tilfælde, som alle var fund af fordærvede vildsvin.

Det tyske udbrud har tilsyneladende endnu ikke toppet. Mens der på godt 3,5 måned i 2020 blev registreret 338 inficerede vildsvin, så er der på knap 1,5 måned i 2021 allerede lokaliseret flere smittede vildsvin end i 2020.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle