Asger Christensen: EUs økologiplan kan blive en katastrofe

At 25 procent af EUs landbrugsareal skal være økologisk kan blive en katastrofe, hvis man ikke har afsætningen med, mener EU-parlamentariker Asger Christensen.

Allerede inden EU's store strategiplan for landbruget blev præsenteret, sagde EU-parlamentariker Asger Christensen at forslaget om at 25 procent af det dyrkede areal skal være økologisk kan underminere det økologiske landbrug.

Nu hvor forslagene er offentliggjort, kaldet han forslaget for en katastrofe.

”Generelt er jeg glad for begge de to udspil, som indeholder gode forslag. Det er vigtigt, at vi gør europæiske fødevarer og produktionen mere bæredygtige. Vi skal bruge incitamenter til at fremme den grønne omstilling og støtte udvikling af teknologi til at nå vores mål for klima, miljø og biodiversitet”, siger Asger Christensen.

”Men jeg er meget skeptisk over for særligt en ting. Det er kravet om, at 25 procent af EUs landbrugsareal skal være økologisk”.

”Jeg er bakker fuldt op om økologi og vores dygtige danske økologiske landmænd. Men et tilfældigt politisk mål om 25 procents økologi underminerer branchen”.

Kan presse priserne ned

”Det kan blive en katastrofe for økologiske landmænd, hvis man fra politisk side bestemmer udbuddet uden at have øje for efterspørgslen. Så presser det prisen så langt ned, at økologi ikke længere er profitabelt.

Desuden peger han på, at det også er vigtigt at sikre en sammenhæng mellem klimaambitionerne i Green Deal og biodiversitetsstrategien.

”Økologisk landbrug er ikke nødvendigvis den mest effektive måde at reducere udledningen af klimagasser fra landbruget,” siger Asger Christensen.

”For mig er det helt afgørende, at vi sikrer en høj grad af fødevaresikkerhed i EU. Det skal være hovedprioriteten i de nye strategier. Og det skal man også være opmærksom på, hvis man forlanger, at 25 procent af al landbrugsareal i EU skal være økologi, fordi udbyttet pr. hektar ikke er det samme som ved konventionelt landbrug.”

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle