Asger Christensen: Reform bliver vanvittig dyrt for nogle bedrifter

Det er en grøn, men hård reform for dansk landbrug, vurderer Asger Christensen.

Overordnet set er det den grønneste landbrugsreform, der nogensinde er blevet vedtaget. Tre år har det taget, og i løbet af de år har klimaspørgsmål fået et større og større betydning, siger EU-Parlamentsmedlem Asger Christensen (V).

Han har endnu ikke har set alle detaljer endnu i papirerne fra ministerrådet, der vedtog landbrugsbudgettet på 400 mia. kr. gældende fra 1. januar 2023. 

En stor del af støtten betinget af, at landmænd investerer i tiltag, der støtter miljø, natur eller klima.

"Det er helt centralt, at en række områder bliver tænkt ind dansk lovgivning, også så jeg som landmand kan agere og se mig selv i det, det skal være en helhedsbetragtning. Vi kommer til at dyrke andet end korn, græs og majs, og 25 procent i denne reform kommer til at gå til grønne tiltag i eco-schemes", siger Asger Christensen og fortsætter:

"Det vil blive vanvittig dyrt for nogle bedrifter, og det skal vi finde en national løsning på. Fødevareminister Rasmus Prehn  har jo sagt, at vi kun kan håndtere fem mulige eco-schemes i stedet for for eksempel 20 mulige på grund af vores IT-systemer, og det, selv om vi er meget digitale i vores samfund! Parlamentet har hele tiden regnet med, at der skal være en bred liste af eco-schemes tilgængelige, og at alle landmænd skal kunne komme i betragtning. Med kun fem kan det blive vanskeligt".

Angående afgrøderotationskrav så endte det med, at der er en overordnet bestemmelse om, at den skal være der, men det er op til medlemsstaterne, hvordan det skal forstås. Der er en række undtagelser, som skal udmøntes i dansk lovgivning. Bælgplanter, græs og græsfrø er undtaget, forklarer Asger Christensen.

"Nærhedsprincippet har fået større betydning - så mange beslutninger er lagt ned på nationalt plan, også  sædskifterotation, som giver forskellige muligheder på tværs af Europa. På en måde er det godt, men det kan også give en konkurrenceforvridning", siger parlamentsmedlemmet.

Det social aspekt er kommet med i reformen med et krav, der skal sørge for, at man opfylder visse sociale kriterier. Det bliver først obligatorisk i 2025 men frivillig allerede fra 2023 og grundlæggende handler det om, at man skal overholde arbejdsmarkedskravene om blandt andet ansættelser. 

"Som det ser ud lige nu, så bliver det i stil med krydsoverensstemmelser, som  vi kender andre steder fra", siger Asger Christensen.

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle