Australiens mælkeproduktion vil falde yderligere

En ny rapport fra Brancheorganisationen Dairy Australia forudser at mælkeproduktion i Australien vil falde yderligere i den kommende sæson. Der er dog bedring i sigte.

Den værste tørke i mands minde sætter stadig spor i Australien, hvis mælkeproduktionen ser ud til at falde yderligere.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i de udenlandske mejerinoter.

Brancheorganisationen Dairy Australia (DA) har udgivet en situationsrapport for juni 2019, og her forudser man et yderligere fald på 3 - 5 procent i den totale mælkeproduktion i 2019-2020.

Indtil videre holder forudsigelsen om, at mælkeproduktionen falder med 7 - 9 procent til mellem 8,45 og 8,65 milliarder liter i den indeværende sæson. Men Dairy Australia har nu meldt ud, at man forventer et yderligere fald til mellem 8,1 og 8,3 milliarder liter i den kommende sæson.

Det sker på grund af faldende besætningsstørrelser og pressede økonomier. 

Meldingen kommer efter, at Australiens delstatsregering i Victoria i starten af juni besluttede at sende mere støtte til de tørkeramte landmænd i delstaten.

Bedring i sigte

Og de australske landmænd er noget forbeholdne med troen på fremtiden. I en undersøgelse foretaget af National Dairy Farmer Survey blandt 800 mejeri- og mælkeproducenter fra hele australien svarer kun 34 procent, at de ser lyst på fremtiden.

Det skal holde op i mod at 47 procent svarede positivt sidste år, og 53 procent i 2017.

I april lød meldingen fra den new zealandske storkoncern Fonterra, der også har lokal produktion i Australien, at op mod hver fjerde kilo mælk manglede i februar.

Der er dog håb for de australske landmænd. Dairy Australias prognose for juni melder om bedre udsigter.

Trods højere priser for råvarer som korn, hø og vand er der positive tegn såsom stor efterspørgsel og højere afregningspriser på grund af konkurrence blandt opkøberne af mælk i den nye sæson, der begynder 1. juli. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle