Australske landmænd får mio. i tørkestøtte af forbrugerne

Landmænd får 29.000 i tørkehjælp fra mælkesalg. Udgifterne er dog langt højere, melder udkørte mælkeproducenter.

639 hårdt plagede australske landmænd modtog i denne uge en kontant opbakning til at klare flere måneders hård tørke og ekstrem varme fra deres forbrugere. Det skriver det store australske medie ABC News.

I gennemsnit modtager de mange mælkeproducenter 29.000 kroner fra en særlig støttepakke, som supermarkedskæden Coles kørte fra 21. september til årsskiftet. Under denne betalte kunderne i kædens butikker 1,4 kroner mere for kædens eget mærke af 3-liters mælk.

Tørken koster landmand 1 million

Blandt landmændene er der glæde over tiltaget, omend man påpeger, at det ikke forslår meget. Australien har de seneste måneder oplevet en markant hedebølge, og deraf også medfølgende værste tørkeperiode i mange år.

Landmand John Ryan fra Victorias Gippsland-region er dog glad for tiltaget, siger han til ABC.

"Det er ikke mange penge. Udgifterne til ekstra foder og vand koster os 939.000 kroner alene i år. Men vi er virkelig glad for, at folk bevidst har valgt at købe netop det produkt for at støtte os", siger han.

I alt løb indsamlingen op i 19 mio. kr. Coles har valgt at afslutte indsamlingen, selv om tørken fortsat er mærkbar. Konkurrenten Woolworth påpeger dog, at man her vælger at fortsætte sin indsamling, der indtil videre har nået godt 21 mio. kr. målrettet 285 mælkeproducenter.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle