Australske landmænd lider store tab under voldsom museplage

Den australske landmand Norman Moeris anslår, at han har mistet korn for lige under 800.000 kr.

Når den australske landmand Norman Moeris løfter en presenning eller åbner et skab vælter det frem med piblende mus.

Ligesom så mange andre landmænd i dele af New South Wales, Queensland og Victoria er han hårdt ramt af muse-plagen, der fortsat hærger og æder deres korn, gnaver sig igennem deres landbrugsudstyr og ledninger, så strømmen går. Det fortæller han til Reuters.

"Det her korn vi ser på her, musene har lige ødelagt det. Så vi vil sandsynligvis bare grave et hul og begrave meget af det", siger Norman Moeris og fortsætter: "Det er ikke værd at fodre husdyrene med det, hvis man alligevel bare dræber dem".


I ovenstående video, kan man se, hvordan en anden landmand også finder mange hundrede mus i sine afdækkede afgrøder.

De australske landmænd havde ellers lige åndet lettet op, da store regnmængder havde lettet landets værste tørke i år. Det våde vejr betød dog også, at der var rigeligt med korn og mad til musene, der hurtigt reproducerede sig. 

Norman Moeris, der dyrker hvede, byg, havre, kikærter og bønner og har 900 merinofår på sine 2.800 ha, anslår, at han har tabt korn for en værdi af omkring 130.000 dollars, eller hvad der svarer til lige under 800.000 kr. 

Dertil kommer at han har mistet over 2000 får i løbet af den treårige tørke.

Statsregeringen i New South Wales har tilbudt landmændene gratis lokkemad til at udrydde gnavere, men på trods af lokkamad og fælder fortsætter musene bare med at komme, fortæller den efterhånden noget fortvivlede landmand.


I videoen kan man se, hvordan mus har gnavet sig ned i sædet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle