Avis: Banker bør hjælpe landmænd med for stor gæld

Velfungerende landmænd skal hjælpes til at undgå konkurser - og bør bagefter få et mere realistisk forhold til lånte penge, mener Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten havde søndag en kradsbørstig leder, både over for landbrugets modstandere, men også over for landmænd.

Avisen skriver, at bankerne bør undgå konkurser hos velfungerende landmænd - også selvom konkurser en af markedsøkonomiens mest centrale reguleringsmekanismer.

"I det omfang det overhovedet er muligt, bør banker og andre kreditorer arbejde målrettet på at hjælpe eksistenstruede landmænd gennem en rekonstruktion, hvor balancen mellem indtjeningsniveauet og gælden genskabes. Hvis muligt, bør der overvejes modeller, hvor gældsafviklingen fluktuerer med indtjeningsniveauet," skriver Jyllands-Posten i lederen.

Avisen giver dog også en stram formaning til landmændene med problemer - og giver udtryk for, at det er positivt, at landmænd ikke jamrer sig, for de har selv lånt pengene.

"Når roen sænker sig, er der naturligvis grund til selvransagelse hos långiverne, men i sandhed hos landmændene, der kollektivt har brug for at få et mere realistisk forhold til lånte penge. Ligesom bankerne er også landbruget nødt til at agere mere konservativt. Det er krisens lære," skriver Jyllands-Posten.

Emneord

finansiering

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle