»De ringede og sagde: I morgen kommer vi og tager dine mink«.

»Dine mink var corona-positive. Hvordan fik du at vide, at de skulle aflives?«

»De kom bare lige pludselig. De ringede fra Fødevarestyrelsen om eftermiddagen kl. 15 og sagde »I morgen kommer vi og tager dine mink«. Det gjorde de så«.

Hvordan var det?

»Det var forfærdeligt og fuldstændig vildt. Som mange andre har jeg oplevet en begrænset dødelighed, især blandt de overvægtige mink, mens de andre ret hurtigt er kommet sig. Derfor har jeg jo troet på, at vi sagtens kunne være kommet videre. Selvfølgelig er det alvorligt, at vi har en zoonose, og der er da bekymrende og uafklarede ting. Men vi fik aldrig lov til at arbejde med den tanke, hvordan det hele ville have set ud ud om nogle måneder, hvis vi havde gennemført pelsningen og dermed havde reduceret bestanden til ca en femtedel«.

»Du havde selv corona og måtte blive væk fra delegeretmødet 4. november, hvor du skulle gå af som formand, hvordan var det?«

»Jeg var testet positiv og gik og afventede, om jeg blev syg eller ej. Lørdagen før delegeretmødet oplevede jeg de dér lugtforstyrrelser, og de næste par dage følte jeg mig lidt sløv. Sent mandag var det ovre, men så skal man jo holde sig i isolation i 48 timer. Det var da trist at sidde hjemme og se delegeretmøde på en TV-skærm«.

»Så fik du et telefonopkald - af statsministeren?«

»Først på eftermiddagen blev jeg ringet op og orienteret om, at nu var det besluttet, minkene i Danmark skulle væk. Det var fra højt niveau, mere vil jeg ikke sige. Jeg tænkte, det kan ikke passe, de må have overset noget - de forstår ikke konsekvensen af det her«.

»Du står med den viden hjemme i Hjerm. Hvad gør du?«

»Jeg orienterede straks Landbrug & Fødevarers ledelse, men der var flere, der havde fået det at vide samtidig, der var lavet en rundringning. Så vi var nogle få, der lige pludselig vidste det. Vi begyndte straks at diskutere. Hvad gør vi nu? Hvordan reagerer vi? Det var en fuldstændig surrealistisk situation«.

»Nu er alle mink aflivet efter et kaotisk forløb med en ulovlig instruks og fødevareminister Mogens Jensens (S) fald. Hvad har været det værste«?

»Det mest uhyggelige i forløbet har i mine øjne været at opleve den arrogance, der har været i forhold til at bruge de kompetencer, der er i erhvervet. I Danmark har der altid været tradition for, at når vi har veterinære kriser, så sætter man sig rundt om et bord. Sundhedsmyndigheder, læger, veterinærer og erhverv. Det har der ikke været vilje til her. For mig har det været dybt beskæmmende at opleve, at man har nedlagt det tankesæt, at vi kommer længst med at få det rigtige beslutningsgrundlag, hvis vi arbejder som et hold.«

»Hvorfor blev det sådan?«

»Jeg ser det som udtryk for, at de faglige miljøer i Danmark er blevet inficeret af politiske interesser. Når man ser på de fejl, der er begået af Statens Serum Institut, er det tydeligt, at man har været så bange for at samarbejde med erhvervet, at man nærmest satte en ære i ikke at gøre det. Som da de meldte ud i pressen, at minkavlerne i Danmark ikke ville samarbejde og gøre rede for, hvilke medarbejdere de har. Vi måtte selv sætte os ned og finde ud af, at de havde lavet en fejl, så minkavlerne aldrig havde fået henvendelsen. Hvis de havde taget telefonen og sat et møde op med L&F og Kopenhagen Fur, kunne vi have fortalt dem, hvordan man nemt og hurtigt kunne lave et register over ansatte. I stedet svinede de et helt erhverv til og ventede tre dage med at undskylde«.

»Er det ikke forståeligt, at myndigheder kan ønske armslængde?«

»Her har det først og fremmest betydet, at de politikere, der har truffet beslutningen om at nedlægge minkerhveret, ikke har haft et ordentligt beslutningsgrundlag. Det er jo helt vildt, at man kan træffe sådan en beslutning på et tre siders notat. Uden en seriøs dialog med Folketinget. Uden en seriøs dialog med erhvervet. I alle de år, jeg har arbejdet med landbrugets interesser, har jeg talt for, at vi har et godt forhold til vores myndigheder, hvor vi har tillid til hinanden. Derfor har forløbet her været en kæmpe skuffelse«.