Henning Otte Hansen anser det som absolut realistisk, at de to koncerner kan indlede samarbejder i udlandet.
Hvad tænker du om DLG’s udmelding om at indgå i et partnerskab med Danish Agro?
Det er et klogt træk, for selvom de nu får et nej, så kan det måske provokere baglandet til at sige, at vi skal tage diskussionen frem for at gøre det i al fortrolighed.
Hvorfor skulle DLG og Danish Agro indgå i partnerskaber i udlandet?
De er jo hårde konkurrenter i eksempelvis Tyskland, og det er jo besynderligt, at danske landmænd skal tabe penge til udenlandske landmænd. Det kan tage den værste konkurrence ud af markedet, og det fjerner den kannibalisering på hinanden, som findes. Det gør, at de ikke kæmper mod hinanden i en ineffektiv dødskamp, om man vil. Og det vil give synergier og stordriftsfordele og dermed færre omkostninger.
Hvis det er så oplagt, hvorfor har man så ikke gjort det før?
De er mere konkurrenter end kolleger, og Danish Agro er formentlig bare ikke klar til at samarbejde med konkurrenten. De mener formentlig, at de kan og vil selv.
Vil der være noget til hinder for at lave de her partnerskaber?
Jeg ser det absolut som realistisk, at de kan indgå i partnerskaber, men jeg ser kun to barrierer i form af myndighedernes accept, eftersom to store spillere pludselig bliver til en enkelt meget stor spiller, og hvilke betingelser skal aftalerne have for hver af koncernerne.
Hvilke betingelser tænker du på?
I et fællesskab skal der være styr på, hvem der betaler hvad, og hvordan der overføres omkostninger, priser og indtjening. Der kan være nogle gråzoner, som måske kan gøre processen besværlig.
