Landbrugets indsats i klimakampen handler om løbende justeringer, mener tre landmænd, som LandbrugsAvisen besøgte for 10 år siden.
Da LandbrugsAvisen for 10 år siden besøgte mælkeproducent Jens Chr. Mathiasen, Give, handlede køer og klima om at bruge mere fedt i foderet. Men det er ikke ad den vej, han har forbedret klimaaftrykket for bedriften, som han for to år siden overdrog til sin I/S-makker.
»Vi har været gennem en klimaplan i samarbejde med Thise, og det har flyttet os. Bl.a. ligger græsmarkerne lidt længere nu, og det er et supergodt tiltag i klimaregnskabet«, siger han.
Samtidig har han løbende optimeret på foderet. Nye græsmarksblandinger har give højere udbytte, og han har været meget bevidst om at tage slæt på rette tidspunkt, så fordøjeligheden er i orden. Derfor tager de eksempelvis fem slæt årligt. På den måde er foderforbruget pr. kg mælk faldet.
»Når vi optimerer fodringen, er det både godt for økonomien og klimaet«, siger han.
Bedriften leverer også gylle til biogas, som fortrænger fossilt brændstof.
»Det er også et supergodt tiltag i vores klimaregnskab«, siger han.
I praksis er det dog ikke landbruget, der godskrives for den klimaeffekt, men de boliger og biler, der bruger biogassen.
Flere gris pr. årsso
Svineproducent Christian Jensen var i fuld gang med at reducere sit strømforbrug, da LandbrugsAvisen var på klimabesøg i 2009.
»Vi fik det ned, men det er steget lidt igen, bl.a. fordi vi blander foder til en gård mere, som vi overtog. Men hvis vi ser forbruget pr. kg kød er det faldet siden 2009«, siger han.
Og det er meget sigende – måske er udledningen af klimagasser ikke faldet alverden, men til gengæld er produktionen steget og foderudnyttelsen forbedret. På bare tre år steg antallet af grise pr. årsso med 6.
Christan Jensen mener, at fremgangen er større i markdriften.
»Autostyring har hjulpet os med at spare på ressourcerne, og i dag er efterafgrøder ikke længere et fy-ord, sådan som det var før«, siger han.
Efterafgrøder
Også Hans Dahm, som LandbrugsAvisen besøgte i 2009, peger på efterafgrøderne som det, der har mindsket udledning af klimagasser på hans bedrift.
»Vi prioriterer dem højere, fordi vi kan se, at de gavner, og vi har overhovedet ingen sort jord længere. Det er ikke revolutionerende, men det er dér vi står i dag«.
Han driver jorden med reduceret jordbearbejdning og sparer dermed diesel til traktoren. Energiforbruget er dog nok det samme som for 10 år siden.
»Vi har ikke købt nye traktorer og fået del i de yderligere brændstofbesparelser, det kunne give«, siger han.
