»Hvis ikke Arla fremlægger tal for tillæg, må vi overveje domstole«

Hvorfor er det, at I efterspørger liste over tillæg?

Mængden af tillæg er eskaleret, både i Danmark og i de andre lande. Vi skal kunne se, hvad vi og de andre får. Og det er der ikke en samlet oversigt over.

Hvorfor en oversigt?

Vi har fundet ud af, at der er tillæg i Sverige, hvis man har køerne på græs 25 procent længere, end hvad der står i loven. Men hvor er indtjeningen på det? Tidligere handlede tillæg om at belønne god kvalitet. Nu er det rent politisk besluttet, fordi mælkeproduktionen er faldende i Sverige, så man vil holde det kørende ved at opfinde tillæg.

Hvorfor er det så vigtigt?

Vi er et andelsselskab, og alle skal behandles lige. Skal nogen have mere, skal det begrundes i, at det hæver prisen for alle. Det må ikke være sådan, at de, der får mere, får det fra kassen. Arla har nu ønsket flere non-GM leverandører, men vil selv plukke dem. Men folk skal da have lov at levere, når der åbnes op. Der skal være retfærdighed bag valgene. Og beregningerne skal være tilgængelige for ham, der bliver afvist.

Hvad er det så, I ønsker?

Vi må have tingene frem i det åbne. Både beregningsgrundlag og kriterierne for tillæg. På et møde i juli lovede man os, at det ville blive lagt frem inden 1. oktober. Men nu skriver vi 20. november, og vi bliver nok snart lidt mere kontante.

Kan det ikke bare tage lang tid at lave den oversigt?

Jo, men det skal jo være der. For hvordan har de ellers regnet det ud? I og med, at man ikke kan fremlægge det, må vi tro, at det ikke findes. Og så var det i hvert fald godt, at vi spurgte. Hvis nogen sidder med en stav og peger, hvem der må få, og hvem der ikke må - det går jo slet ikke.

Hvorfor ikke?

Der må ikke sidde nogen og sige, at en fra kredsrådet kan få alle tillæg, mens han, der brokker sig, får grundprisen. Eller at svenskerne kan få, men danskeren ikke. Grundprisen uden tillæg overlever man ikke på ret lang tid i Danmark.

Tror du, at man peger ud?

Det ved jeg ikke, men med svensk sommermælk ser det jo sådan ud.

Hvad vil I så gøre nu?

Vi afventer jo, at Arla svarer. I sidste ende må vi jo have domstolene til at hjælpe os, hvis de ikke vil svare.

Det lyder ret alvorligt?

Det er det også, men vi er nødt til at vide, at vi som producenter bliver behandlet ordentligt.

Kan du forestille dig, at I ligefrem kører sag mod Arla?

Det skal jeg ikke afvise, hvis ikke vi kan få de helt grundlæggende beregninger for tillæg. Vi ender hurtigt på 20 øre i tillæg fremover - det svarer for en gennemsnitsbedrit til en halv million kroner. Det er langt mere end det, folk plejer at have i overskud i gennemsnit. Så vi handler med liv og død her.

Er det ikke rimeligt, at man betaler landmænd for at levere det, som forbrugerne ønsker?

Vi er vældig enige i, at vi skal give forbrugerne det, de ønsker. Men vi har et hav af forskellige tilskud. Hvilke ekstra krav skal leverandørerne til Tesco i England leve op til? Og hvad får de for det? Hvis det er supermarkedet, der betaler så fint. Og er der en halv øre til os andre også, så er det lige som det skal være. Men det vil vi gerne lige se.

Så alle tillæg skal ikke ud?

Nej, egentlig ikke. Men det er nok gået lidt for stærkt. Hjertemærkningen og klima kommer oven i hinanden - samtidig med udvikling af non-gm og græs oveni. Jeg kan frygte, at Arla-systemet er overbelastet, og at man derfor ikke helt får samlet op og holder sig inden for rammerne for et andelsselskab.

Er det blevet værre end før?

Ja, det er tydeligvis blevet værre. Om det skyldes Calcium (Arlas spareprogram, red.), ved jeg ikke, men sidste år advarede vi om at spare på medlemsservice, for det var i forvejen belastet.

Er der flere tillæg om tre år?

Det er jeg slet ikke i tvivl om. Derfor håber jeg, at Arla bruger nogle kræfter på at få det her løst, så vi alle kan være trygge, når vi får mælkeafregningen ind ad døren.

Nogle vil måske sige, at I er et andelsselskab, og bestyrelsen selv er mælkeproducenter?

Ja, vi har selv valgt bestyrelsen. Så vi skal stole på, at de gør det bedste. Men det skal være muligt at kontrollere hinanden.

Kan det ikke blive mistroisk?

Det kan da nemt ske. Men jeg synes, at der er for meget, der halter. Det bekymrer mig. Hvis jeg spørger, vil jeg gerne have et klart svar. Det får jeg så også, men svaret er, at jeg ikke skal blande mig, for jeg har stemt på en i repræsentantskabet, og han skal nok klare det.

Men alle kan vel ikke få non-gmo tillæg, hvis der ikke er kunder?

Måske ikke. Men man må lukke op, så folk kan tilmelde sig. Hvis for mange tilmelder sig, er det måske et tegn på, at tillægget er for højt. Så kan man måske reducere det, så nogle falder fra - man kan i hvert fald udtænke andre måder at fordele goderne på. Det er ikke nemt - det medgiver jeg. Men det, vi har nu, er hverken rigtigt eller korrekt«.