»Jeg slås med bæverne hver eneste dag«

»De arbejder 24-syv, sådan nogle bævere«, konstaterer mælkeproducent Svend K. Hansen. Han har i syv år ligget i krig med de byggeglade gnavere og deres dæmninger.

Det er sjældent, mælkeproducent Svend Kirkegaard Hansen, Bækmarksbro, får et glimt af sine foretagsomme naboer, bæverne.

De sky og nataktive dyr holder til i en grøft, som egentlig skulle aflede regnvand og drænvand fra hans marker.

Men den rolle har bæverne tænkt om: Hver nat har de travlt med at bygge dæmninger af grene på tværs af grøften. På den måde stemmer de vandet i grøften op, så de sikrer, at indgangen til deres bo er under vand.

»Når det er værst, står vandet op til halvanden meter over drænrøret. Så hjælper det ikke meget at dræne«, konstaterer Svend Hansen tørt.

»Drænrørene tager også voldsomt skade af det«.

Årelang kamp

I de syv-otte år, bæverne har boet i Svend Hansens vandløb, har hans modtræk hver gang været det samme, efter at et forsøg fra Naturstyrelsen på at indfange dyrene slog fejl:

Han selv, eller tilkaldt hjælp fra Naturstyrelsen, piller møjsommeligt bævernes bygningsværk fra hinanden og fjerner grene og kviste fra vandløbet. Næste morgen har bæverne været i gang igen, og han kan begynde forfra.

»De arbejder 24-syv sådan nogle bævere«, siger Svend Hansen med en blanding af fascination og frustration. Det er langt fra hver gang, han får hjælp til arbejdet, der tager en halv times tid hver gang.

»I begyndelsen var der rimeligt meget hjælp fra Naturstyrelsen til at få fjernet det. Men det er lidt op og ned med det. Så er det jul, eller det er helligdag, og så står man jo alene med dræn og det hele«.

Dystert perspektiv

Perspektivet er ikke noget at spøge med, understreger Svend Hansen: 30 af hans i alt 100 hektar berøres af det, når bæverne forårsager oversvømmelser.

»Hvis jeg ikke hele tiden er på tæerne, bliver det hele lige så stille vådt. På sigt vil jeg ikke kunne dyrke min jord«.

Svend Hansen mener ikke, der er alternativer til at fjerne eller flytte bæverne, hvis han og andre landmænds problemer skal løses. Hvis man ikke vil det, må der ydes kompensation, eller staten må opkøbe jord eller ejendomme af de berørte lodsejere, siger han.

»Bæveren er ikke indvandret af sig selv - det er politikerne, der har bestemt, vi skal have dem. Så må staten også stå på mål for de problemer, beslutningen giver«, mener Svend Hansen.

Mesterhåndværkere

Kristian Gade, formand for Holstebro-Struer Landboforening, er enig:

»Bæverne er mesterhåndværkere, og det er en fornøjelse at se de dæmninger, de kan lave. Men lad dem for pokker blive der, hvor de ikke generer folk. Når familien Danmark har bestemt, at vi skal have bævere, må det også være hele familien, der tager de omkostninger, der følger med«, siger han.

»Det forpligter at have inviteret dem indenfor, hvis der ellers er ordentlighed til«.

Faktaboks

Bæverne stortrives i Danmark:

  • 18 bævere blev i 1999 udsat i Flynderå-systemet i Vestjylland efter mere end 1.000 års fravær. I dag er bestanden vokset til 240-270 jyske bævere. 
  • Bæveren er totalfredet, men Miljøstyrelsen forventer, at den i 2025 vil have opnået »gunstig bevaringsstatus«. Herefter vil det være muligt at regulere. L&F og Jægerforbundet mener, det bør kunne ske tidligere.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle