»L&F - det er sådan nogle forklædte socialdemokrater«

»Det bliver plan Å, hvis jeg skal have hjælp af Landbrug & Fødevarer«, siger mælkeproducent Kurt Jensen, Arden. Han er én af landets største mælkeproducenter, men har set sig rasende på L&F. »Jeg gør, hvad jeg kan, for at de ikke skal have nogen penge af mig. Det er en mærkelig organisation, halvt politik og halvt faglighed. Det eneste, de vil, er at skaffe penge til sig selv, så de kan blive større og større - det hele skulle privatiseres«, siger Kurt Jensen.

Han fortæller, at han har haft juridiske kontroverser »om overproduktion og støttekroner«, som han ikke føler, han fik hjælp med. »Jeg har bedt om juridisk hjælp to gange. De slog mig i hovedet begge gange og ville ikke hjælpe. De er sådan nogle forklædte socialdemokrater. Det hele skulle privatiseres - jo før, jo bedre«. Kurt Jensen er lige så vred på Seges. »Alt, de laver, er totalt værdiløst. De, der klarer sig bedst, er dem, der ingen rådgivning får«.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle