Da hendes mand døde, traf Lisbeth Biltoft Hansen en stor beslutning: Hun ville drive gården videre.
»Jeg blev pludselig alene med tre børn. De skulle ikke miste deres hjem oven i, at de også havde mistet deres far.«
Lisbeth Biltoft er helt på det rene med, hvorfor hun kastede sig ind i kampen for at drive Vester Kjærgaard videre, da hendes mand døde. De store beslutninger stod i kø samtidig med, at hun skulle lære bogstavelig talt alt fra bunden.
»Foderanlægget gik i stykker den dag, vi havde bisættelse. Jeg anede ikke, hvordan det fungerede, eller for eksempel hvordan man køber soja,« fortæller hun
Hvad er vandindvindingstilladelse?
Meget hurtigt traf Lisbeth beslutningen om at forpagte jorden ud.
»Forpagteren spurgte, om der var en vandindvindingstilladelse. En vand... hvad for noget? Jeg anede ikke, at man skulle have sådan én, Vi har sgu da altid vandet.
Jeg ringede til kommunen, og det viste sig, at tilladelsen var ved at udløbe. Men så fik vi også det klaret.«
Skal man også være lykkelig?
Alternativet havde været et hus oppe i byen - og et lønarbejde.
»Men så sagde min mentor: Tror du, at du bliver lykkelig af det? Og jeg tænkte: Skal man også være lykkelig?«
Mentoren hedder Ole og er en af familiens gamle venner - og driftsøkonomi-konsulent i LMO.
»Ham kunne jeg ringe til, uanset hvad tid det var på døgnet, og spørge om hvad som helst,« fortæller Lisbeth.
Faktaboks
Gården
- Der er 300 søer og fire ansatte i avlsbesætningen.
- For et par år siden traf Lisbeth Jan, som nu er flyttet ind på gården.
- Lisbeths ældste søn på 21 år er uddannet landmand og har ønske om at overtage gården.
