»Uh, det er MOLLE«

Af Anna Grete Søberg, Hørslev Bole

Det forekommer mig, at årets hjul drejer hurtigt i disse dage. Vi har næppe sunket eftermiddagskaffen, før vi må tænde lys til vore gøremål. Det skumrer tidligt derude. Et lille mindestrejf rører mig: Små børn danner sommetider deres egne ord i den tid, hvor de tilegner sig sproget. Da min yngste var på det stadie et efterår, var han meget optaget af mørket. En aften stod han i bryggersdøren og stirrede ud i det ’sorte’, så sagde han: »Uh, det er MOLLE«. Vores musikkyndige naboerske, som næsten adopterede knægten i mangel af egne børn, spåede ham en stor fremtid i musikkens verden,(der står dur jo for det lyse og mol for det mørke udtryk i tonerne). Det slog nu ikke til. Han valgte helt andre veje derovre i hovedstaden.

Min ven er gæst hos mig for tiden. Vi drøfter tit det faktum, at vi begge befinder os i livets skumring, men undrer os her op til kommunevalget over, at løfter om særlige goder for ’os gamle’ svirrer i luften, og kærlige blikke lyser mod os fra hver en lygtepæl. Friplejehjem og ’varme hænder’ bliver stillet os i udsigt til gengæld for et lille kryds.

Men vi fryder os over vores gode liv og håber at kunne undgå ’Bommesislau’ (Apopleksi) og demens, lidt naivt selvfølgelig. Vi ved godt, vi er i risikogruppen.

Tiden for at skrive julekort nærmer sig, men ak, der er mange navne på listen, vi må slette. Telefonen ringer så ofte med nyt om endnu en begravelse. Der kommer store huller i vores læbælte af venner på begge sider af bælterne, og familiekredsen skrumper ind. Sådan må det være. Efter lang tid med nedlukning kan vi igen gå til møder og foredrag. Der er jeg glad for at være nydende efter en lang årrække selv at have skullet yde på talerstole rundt i landet. Den tid er slut, kræfterne er ikke til det mere.

Vi følger med stor interesse vores lokale studiekreds i engelsk litteratur, og vi undrer os over mangt og meget. Tænk, at en gammel knark som Charles Dickens har præget tænkemåden også her hos os. I går blev vi interviewet til næste års studiekatalog. Vi skal vel trække jævnaldrende kunder i butikken. Med syv års skolegang er der meget, vi mangler i vores ’kundskabssæk’, så vi suger til os længst muligt, skønt det måske ligner spild af lærdom. ’Ingen kender dagen’. I går plantede jeg en klematis ved sydgavlen af mit hus. Lidt skørt vil nogen nok synes, måske når jeg ikke at se den blomstre. Trods alle vaccinationer har coronaen slået til i nabolaget.

Men jeg siger med Piet Hein; ’Du skal plante et træ’...’før du går i knæ’, der kommer andre efter os.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle