»Ulven kommer«

Af Klaus Kaiser, erhvervs- økonomisk chef, Seges.

Nu kunne man tro, at dette indlæg omhandler truslen fra den voksende bestand af ulve i den danske natur. Det er dog ikke tilfældet. Uden at forklejne de alvorlige problemer med ulve, omhandler indlægget en endnu større trussel mod landbrugets økonomi, nemlig stigende renter.

Vi har gentagne gange hørt analytikere advare om renteforhøjelser, og hver gang er renten fortsat nedad. Nu hører vi advarslerne igen, så hvorfor tro på forudsigelserne denne gang?

Der er ingen garanti for, at alarmisterne får ret, men der er de klareste tegn i 10 år - inflationen i euro-området er så småt på vej op, hvilket kan indikere snarlige rentestigninger. Der er naturligvis stor usikkerhed forbundet med sådanne forudsigelser, og i sidste ende er det forventningerne hos landmanden selv, som er afgørende. Men det giver anledning til i det mindste at overveje, om tiden er inde til at lægge helt eller delvist om til fast rente.

Kan det betale sig at rentesikre?

Der eksisterer en sejlivet myte om, at når renterne stiger, så stiger produktpriserne også, så derfor kan det ikke betale sig af sikre sig mod stigende renter.

Seges har tidligere målt sammenhængen mellem renten og korn, svinekød og mælk. Vi har kunnet konstatere, at der ikke er en sammenhæng på kort og mellemlagt sigt (3-5 år). Kun på meget langt sigt kan vi se en sammenhæng, men det er ikke relevant i forhold til en normal horisont for risikostyring. Bedriften kan gå ned mange gange, inden sammenhængen viser sig.

Det er meget risikabelt at forlade sig på sådanne tilfældigheder. I risikostyringen bør man derfor tage stilling til produkter og renter hver for sig.

Hvordan ruster man sig bedst til rentestigninger?

Generelt er rentefølsomheden stor på danske bedrifter. På en gennemsnitlig bedrift koster det ca. 200.000 kr., hvis renten stiger med bare 1 pct.

Første skridt er at kende sin renterisiko. Hvor stort et likviditetsdræn og formueeffekt kan jeg forvente, når renten stiger?

Dernæst bør muligheder og risici beregnes. Det gøres bedst via horisontafkast, hvor der både indgår en evt. konverteringsgevinst og omkostningerne ved at ligge med et dyrere lån, indtil konverteringen kan finde sted. Tjek evt. beregningerne i et nyt rentenotat på Landbrugsinfo.dk

Eksempel: Skifter man fra et F1-lån til et 30-årigt 2 pct.-lån og holder det et år, koster det ca. 330.000 kr. i ekstra renteomkostninger. Men hvis renten på F1-lån stiger blot 1 pct. i perioden, tjenes samlet set ca. 500.000 kr.

Timingen og størrelsen af renteændringen afgør effekten. Det kan gøre ondt, både hvis man reagerer for tidligt, hvis man overreagerer, eller hvis man ikke reagerer.

Udfordringen er naturligvis, at ingen ved, hvornår renten stiger, men ved at foretage beregningen med forskellige perioder og renteændringer kan beslutningen tages på et oplyst grundlag.

Ud over vurdering af timing og renteændring er fordele og ulemper ved en omlægning altid individuel i forhold til virksomhedens lånesammensætning, likviditet, risikovillighed, ejerform og skatteevne. Eksempelvis er omlægning relativt mere fordelagtigt i personligt eje, og når ejeren betaler topskat.

Risikostyring er ikke let. Men det hører med til at være virksomhedsejer, og det bedste, man kan gøre, er at sikre sig det bedst mulige beslutningsgrundlag og foretage de nødvendige konsekvensberegninger, så man kan træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle