»Vær realistisk med grovfoderet«

Vissen majs og helt eller delvist udgåede græsudlægsmarker kræver kritisk individuel stillingtagen på hver enkelt bedrift.

Mange har taget helsæd eller høster snart vårsæd til kerne og vil især på de lette, uvandede jorder se et græsudlæg af i bedste fald tvivlsom kvalitet. Men også på sværere jorder og på vandet jord, hvor kornet ikke har haft vandingsprioritet, kan udlægget være skadet.

»Udlægget eller frøene er ikke gået i dvale. Mange steder har udlægget været spiret, men har ikke dannet tilstrækkeligt rodnet og er visnet væk i tørken. Hvis der ikke er noget grønt nu i bunden af markerne, tror jeg ikke på, at der bliver en græsmark ud af det, ikke med det vejr, vi har udsigt til i de næste uger«, vurderer planteavlskonsulent Hanne B. Jacobsen, Sagro. Især de populære slætblandinger med hvidkløver er udsatte.

Samtidig ser mange mælkeproducenter med majs på let og uvandet sandjord nu planterne visne.

»Som vejrudsigten ser ud, bliver det kun værre. Så hvis man vil have foder ud af den tørkeskadede majs, skal den tages som grønmajs. Det bliver kun værre, så der bør man være realistisk og tage beslutningen snart. Det bliver dyrt og halvdårligt grovfoder, men selv halvdårligt grovfoder kan være bedre end intet grovfoder, som situationen er med udsigt til halverede udbytter og mangel på grovfoder«, påpeger hun.

Brug for 40-50 mm regn

Samme hast har det ikke med græsudlægget. Hvad enten markerne skal lægges helt eller delvist om, kræver det først 40-50 mm regn til at gennemvæde pløjelaget, inden der med bare nogenlunde sikkerhed kan etableres nyt udlæg. Det vil også give et mere præcist grundlag at vurdere skaderne ud fra. Til afgræsning skal der være helst 60 planter pr. løbende meter række, til slætgræs er 40 acceptabelt.

»Får vi kun fem mm, så kan udlægget godt spire, men det vil visne væk igen, når det er så tørt« advarer Hanne B. Jacobsen.

Om der skal eftersås i pletter eller lægges nyt græs ud på hele marken, beror efter hendes erfaring på en konkret vurdering af den enkelte mark.

»Generelt er jeg ikke så vild med eftersåning. Det er marker, der skal ligge tre-fire-fem år, så det er værd at gå efter det bedst mulige resultat ved at pløje, etablere såbed og så nyt udlæg i det hele i stedet for at stå med marker, hvor noget græs er nyudlagt ved eftersåning, og andet er tørkeskadet«, siger hun.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle