»Vi er bombet tilbage til før Landbrugspakken«

Nye kvælstofkrav kommer til at betyde kvælstoftræk, mener plantedirektør, og er desuden baseret på delmål, der ikke findes.

Han påstår ellers at være et optimistisk menneske, Troels Toft, sektordirektør for planteavl i Seges.

Men det er umuligt for direktøren at sige noget som helst positivt om den nye aftale om målrettet regulering, som regeringen, dens støttepartier og Alternativet landede i denne uge.

Landbruget er nemlig bagud på kvælstofindsatsen, mener regeringen, og derfor fremrykker den nu målet, så danske landmænd ikke skal opsamle 1.150 ton kvælstof næste år som planlagt, men det dobbelte. Omsat i efterafgrøder skal der etableres 380.000 hektar i 2020 - mod 140.000 hektar i år.

»Det her bomber os tilbage til før Landbrugspakken. Kravene er enormt skrappe, og det eneste alternativ, vi får, er træk i kvælstofkvoterne. Man kunne godt få den tanke, at det er den reelle hensigt med det her tiltag«, siger en frustreret Troels Toft, der tilføjer:

»Vi har fået nye krav, men jeg synes, politikerne har glemt at give os nye virkemidler, og det gør det hele meget tungt lige nu«.

Indsats på to ben

Baggrunden for de nye krav er, at politikerne mener, at landbruget er bagud i forhold til at levere på Landbrugspakkens forudsætninger.

I pakken går kvælstofindsatsen på to ben: Den målrettede regulering, især efterafgrøder, og de kollektive virkemidler, bl.a. våd- og minivådområder.

Og mens landmændene hvert år har leveret de påkrævede frivillige efterafgrøder, har det haltet med især minivådområderne.

Ifølge politikerne mangler der at blive reduceret 800 ton kvælstof med den kollektive indsats.

Det er de ton, regeringen nu vil indhente ved at skrue op for den målrettede regulering.

»Det er jo noget bagvendt, at man vil stramme målene på et område, hvor vi rent faktisk har leveret. Vi savner i den grad et fagligt belæg for det nye mål«, siger chefkonsulent Nikolaj Ludvigsen, Landbrug & Fødevarer.

Samtidig kritiserer han, at der faktisk aldrig har været opsat et delmål for minivådområderne, som i øvrigt har været ramt af en række forsinkende børnesygdomme i form af IT- og kontrolproblemer m.m.

»Politikerne siger, at vi er bagud, men vi er aldrig blevet forholdt et delmål. Vi har sigtet mod det forkromede slutmål«, siger Nikolaj Ludvigsen, der påpeger, at man forventer en ketchup-effekt, når først minivådområderne er bygget og i gang.

Minister vil se handling

Tidligere har fødevareminister Mogens Jensen (S) til LandbrugsAvisen forklaret, at man skruer op for netop den målrettede regulering, fordi det er et sikkert virkemiddel. Og nu vil han se handling:

»Landmændene ville jo skulle komme til at levere på det før eller siden, og når vi kan se, at vi er bagefter, så mener vi, at vi lige så godt kan skrue op for indsatsen med det samme, ellers er det bare at udsætte pinen«, siger han.

Hvorfor følger der ikke flere nye virkemidler med de nye krav?

»Der er allerede en række virkemidler, man kan bruge. Man fokuserer meget på efterafgrøderne, men der er flere muligheder. Måske man ikke har lyst til det, men man kan rent faktisk«, siger ministeren.

Faktaboks

Ny aftale giver nye kvælstofkrav:

  • Med Landbrugspakken skulle den målrettede regulering indfases over tre år fra 2019-2021. Målet var en reduktion på 3.450 ton kvælstof - 1.150 ton hvert år.
  • Regeringen har nu fremrykket målet, så målet om 3.450 ton allerede skal nås i 2020.
  • Efter kompensation vurderer L&F, at tiltaget kommer til at koste landbruget op mod 125 mio. kr. i 2020.
  • Der er dog ikke nævnt nye konkrete virkemidler i aftalen

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle