»Vi har købt store dæk for kundernes skyld«

Egentlig vil kunderne hos Hyldahl helst have gyllen bragt ud med en Vredo - men nu skifter de måske mening.

Mange af kunderne hos Hyldahls Maskinstation vil helst have gyllen kørt ud med maskinstationens Vredo..

Det skyldes marktrykket, som betyder meget for de kunder, maskinstationen har.

»Vi har mange kvægkunder, og vi har et meget bakket terræn. Det betyder, at Vredoen er god for os. Men den har et meget begrænset anvendelsesområde,« siger Frank Hyldahl.

Traktoren kører mellem 1.500 og 1.800 timer om året.

»Det er en kombination af levetid, brændstofforbrug og stabilitet,« siger Frank Hyldahl.

»Mikkel fra Mejlby & Vilsgaard A/S havde hørt om de tre sæt af de store dæk. Og vi kan godt lide at være med til at udvikle nogle ting her i forretningen. Når vi så har et godt bagland. er det ok at gå ind i det,« fortsætter han.

»Også selvom det er rigtig dyre dæk,« fortsætter han.

Flere timer i dæk

»Jeg tror, der er mange timer og et godt bid i dækkene. Vi har jord, som ikke er velegnet til hjultræk på, fordi vi gerne vil køre med udskud på akslen. Det kan man ikke få samtidig med, at man har træk på hjulene. Men så stiller det også større krav til traktoren,« siger Frank Hyldahl.

»Uden hjultræk skal vi bare have nogle ordentlige dæk på traktoren.«

Også brændstoføkonomien spiller en rolle.

»Vi måler på det her sæt, som vi gør på alle traktorerne. Så må vi håbe, det virker.«

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle