»Vi skal blive klogere på at dyrke vores jord«

Frederik Lüttichau klar til at medvirke i pilotprojekt om præcisionslandbrug. Tror, det kan bane vej for balanceregnskaber.

Frederik Lüttichau, formand for Landbrug & Fødevarers sektion for Større Jordbrug, vil melde sig som mulig deltager i Landbrugsstyrelsens pilotordning.

Han har det nødvendige højteknologiske grej på sit landbrug og har store forventninger til de økonomiske og miljømæssige landvindinger, som præcisionslandbruget kan bibringe landbruget.

Bl.a. håber han, at præcisionslandbrug kan bane vej for de balanceregnskaber for kvælstof, som Større Jordbrug længe har slået til lyd for.

»Jeg er interesseret i at være med, for præcisionslandbrug kan give den intelligente udnyttelse af ressourcerne, som er så utroligt vigtig for vores erhverv. Med en begavet tilgang ser jeg mange flere muligheder i præcisionslandbrug end i f.eks. økologi«.

Sund skepsis

Frederik Lüttichau lægger dog ikke skjul på, at tanken om et formaliseret samarbejde med myndighederne fylder ham med mistro.

Det er prøvet før i et projekt, hvor landbruget engagerede sig i at nedsætte forbruget af pesticider i samarbejde med ministeriet.

»Hvad var takken? En pesticidafgift! Omvendt er vi nødt til at arbejde med det her, fordi det er så vigtigt for vores innovation. Men det skal bevise sit værd!«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle