»Vi skal bruge flere penge på at markedsføre os«

Foreningerne skal være langt mere synlige, hvis det skal lykkes at rekruttere nye medlemmer og fastholde dem, man har. Det mener Karsten Willumsen.

De lokale L&F-foreninger skal bruge flere penge på at synliggøre og forklare deres arbejde over for medlemmerne i en tid, hvor medlemstallet falder, og hvor mange lokalforeninger er kommet til at stå i skyggen af de store rådgivningsselskaber og deres stærke brands.

»Der er ikke længere den samme tradition for at være medlem, - vi skal gøre os fortjent til dem. Derfor skal vi bl.a. være langt bedre til at bruge de sociale medier, så vi kan markedsføre os overfor vore medlemmer,« siger Karsten Willumsen.

Spar på rabatter

Karsten Willumsen mener bl.a., at de foreningsejede rådgivningsselskaber med fordel kunne skære i rabatterne og i stedet øremærke en større del af overskuddet til foreningernes medlemsarbejde. For foreninger og rådgivningsvirksomheder er hinandens forudsætning.

»Det arbejde, vi udfører, over for kommuner og myndigheder høster vi måske først frugterne af om tre, fire eller 10 år. Men den dag, ingen vil være medlem mere, og der ikke er nogen, der vil bidrage til det arbejde, hører det op. Så går du måske ikke fallit dagen efter, men værdien af vores landbrugsproduktion bliver med garanti mindre uden den interessevaretagelse. Og hvor skal politikerne ringe hen?«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle