»Vi skal måske tænke overat producere lidt mindre«

Hvorfor går det så skidt for den danske kreaturnotering i disse måneder?

»Prisen er sammensat af, hvad kødet, biprodukterne og huderne kan opnå. Og især de sidste to kategorier har været i kraftige reduktioner i de sidste 18 måneder. Men også kødet har været under pres. Den danske forbruger spiser noget mindre oksekød«.

Det lyder som en skidt cocktail?

»Ja. Vi har en behersket efterspørgsel. Og vi mærker samtidig en intens konkurrence fra Irland, hvor de er ved at forberede sig på Brexit. 80 procent af deres eksport går i dag til England, og der er forbrugerne forbeholdne. Så der er meget, der har sat sig i afregningen, hvilket gør det svært at være kreaturlandmand«.

Hvad skal der til, for at det ændrer sig?

»Vi håber og arbejder stenhårdt på, at vi får mulighed for at eksportere til Kina. Og der kan vi se, at kineserne arbejder hurtigt lige nu i forhold til, hvad de ellers har gjort«.

Hvad vil det sige at få åbnet til Kina på kreatursiden?

»Eksport til Kina er opdelt i tre kategorier. Den tilladelse, vi står til at kunne få i overskuelig fremtid, er frosset, udbenet kød; altså typisk udskæringer som bovklump og tykkam. Alt det, man vil kalde »velegnet til simremad«. Den har irerne også fået. Det kan man finde kunder til i Kina. Men det, der vil ændre afregningen til danske landmænd, er de næste kategier, som er varer med ben og derefter biprodukter«.

Erfaringen fra grisesiden er jo, at biprodukter og varer med ben er de populære i Kina?

»Ja, men de åbner formentlig først for varer uden ben. Hvis vi så gør det godt, kan vi måske få åbnet for de øvrige. Rækkefølgen er givet fra kinesisk side, og det, de er rigtig glade for, er det, vi sidst får lov at sælge. Men hvis man lytter til protein-behovet, kan vi også finde kunder til udbenet kød«.

Er der kunder til dansk oksekød?

»Ja. De er 1,6 mia. mennesker. I Danish Crown har vi haft folk i Kina i mange år, både via ESS-Food og også Danish Crown Pork. Der er så småt ved at blive stillet forespørgsler på oksekød fra de kinesiske kunder. Det vil være godt for kineserne, og det kan være med til at støtte noteringen til landmanden. Især nu, hvor vi har vigende efterspørgsel i Europa på grund af det stigende fokus på bæredygtighed«.

Vil det så gavne alle kategorier af kreaturer?

»Det, der i givet fald åbnes for, er dyr under 30 måneder. En stor del af vores råvaregrundlag stammer fra produktionen af mælk. Der har vi et solidt aftræk af hakket kød på det danske marked, men samtidig har vi et marked med dyrere udskæringer af kalvekød og ungtyre. Det er dem, der er hårdest under pres prismæssigt - og det er det, der er efterspørgsel på i Kina. Så det vil understøtte det fint«.

Kan Kina-salget redde noteringen?

»I Beef er vi meget mere afhængige af hjemmemarkedet end resten af Danish Crown. 40-50 procent af det, vi afsætter, sælges herhjemme. Men i takt med det faldende forbrug herhjemme skal vi arbejde på andre markeder, bl.a. det svenske. Og hvis vi så også kan få kineserne til at åbne«.

Hvornår vender denne lavkonjunktur? Hvis den vender?

»Jeg tror ikke på, at forbrugerne begynder at spise mere kød. Så jeg tror, at vi også en gang imellem skal kunne tænke over at producere lidt mindre kød, men til en højere pris. Den slags står ikke på side 1 i håndbogen for slagteridirektører. Men jeg oplever nogle klare tendenser til, at nogle forbrugere gerne vil betale mere for de varer, de spiser i weekenden, mens de måske ikke spiser så meget kød først på ugen«.

Men kan priserne så vendes?

»Jeg tror, at vi får et helt forudsigeligt efterår, hvor der ikke sker ret meget med priserne. Omkring jul og nytår er der god efterspørgsel på det røde kød, men irerne og new zealænderne byder sig også til på ordrerne, så der sker nok ikke noget, der får det til at pege opad. Så vendepunktet kommer, hvis vi - og også irerne og franskmændene - får muligheden i Kina. Så vil det lette lidt. Men der er vi ovre i krystalkuglen«.

Hvor længe vil det vare?

»Jeg tror, at vi står i primo 2020, før pilen begynder at pege opad, og vi får medvind på cykelstierne. Vi kigger på flere eksportmarkeder, bl.a. Sydkorea og Japan, og vi arbejder også på at få tilladelse til Sydafrika. Men det land med allerstørst potentiale er Kina. De virker til at være klar, og vi har været klar længe. Nu ser det ud til, at det kan komme til at rykke. Men når jeg kigger i krystalkuglen, er det jo svært at se, hvad der kommer til at ske. Prisen på grisen i 2019 er et tydeligt eksempel på, hvor hurtigt det kan gå«.