»Vi skal turde diskutere med virksomhederne«

Landbrug & Fødevarers primærside må ikke vige tilbage for at konfrontere virksomhederne, når der er modsatte interesser. Det mener John Nielsen, formand for Dansk Landbrug Sydhavsøerne.

Der skal være plads til uenighed i Landbrug & Fødevarer. Og vi skal huske at turde tage diskussionen med virksomhedssiden, når der kommer episoder som den om maltbyg og afskallede kerner. Ellers får landmændene det indtryk, at vi dækker over hinanden«.

Sådan siger John Nielsen, formand for Dansk Landbrug Sydhavsøerne.

Han var sidste sommer den, der tog kampen op, da mange landmænd var vrede over at få deres maltbyg nedklassificeret til foderbyg på grund af afskallede kerner.

Grovvareselskaberne lod sig ikke rokke, men John Nielsen mener alligevel, at begge sider har lært af forløbet.

»Jeg tror, det har været lærerigt, også for andelsselskaberne. De har set, at de ikke bare kan tryne os uden at vi reagerer på det!«

Startede på fem hektar

Dysten med grovvareselskaberne sidste år er bare ét eksempel på den stædighed og kampgejst, der bor i John Nielsen, som i denne uge rundede de 60.

Han fejrede sin fødselsdag på Hotel Falster for alle sine relationer - professionelle og private. For mere var der ikke tid til på dørtærsklen til Roskilde Dyrskue, hvor John Nielsen er næstformand,

I det hele taget har John Nielsen haft fart på, siden han og hustruen Britta i 1985 overtog Johns barndomshjem på fem hektar, husmandsstedet Skovsminde i Nørre Ørslev uden for Nykøbing Falster, hvor han er tredje generation.

John Nielsen havde på det tidspunkt været ude af landbruget i en årrække og havde taget en uddannelse som traktormekaniker. Da han overtog sine forældres sted, tog han i stedet arbejde som graver ved den lokale kirke i en årrække.

Balancekunster

Siden da har John Nielsen ’stille og roligt’ udvidet bedriften og opkøbt ejendomme i lokalområdet, så han i dag driver små 500 hektar i driftsfælleskab med de to voksne sønner.

»Jeg har ikke haft en stor opsparing. Jeg har arbejdet mig til det!«

Det var derfor ikke en helt gennemsnitlig husmand, som i 2008 formåede at blive valgt til formand i fællesforeningen Dansk Landbrug Sydhavsøerne, resultatet af en fusion mellem det lokale familielandbrug og landboforening.

Det er ellers ikke hverdagskost, at en ’husmand’ får den mulighed i et forum fælles med landboforeninger. Det ligger ligesom i kortene, at det bliver næstformandsposten. John Nielsen har været undtagelsen i de sidste 10 år.

Fungerer fantastisk

»Jeg kan kun sige, at det har fungeret fantastisk. Men det er klart, det kræver en balancegang«, siger John Nielsen, der bruger ’den sunde fornuft’ som kompas i alle livets forhold.

Det gælder også, når han repræsenterer familielandbruget i L&Fs primærbestyrelse.

Også her føler John Nielsen, han skal tage helheden i betragtning. Derfor holder han sig neutral - og slipper godt fra det - i spørgsmålet om omfordeling af landbrugstøtte, som kan få mange temperamenter i kog i L&Fs primærbestyrelse.

Kollektivbruget Nielsen blomstrer

John Nielsen har udviklet sit landbrug med en faktor 100. Han driver sit landbrug som ét stort familielandbrug med børn, svigerbørn og børnebørn.

Hele familien, hustruen Britta, to sønner, en datter og en svigersøn, børnebørn, er involveret i John Nielsens landbrug, Skovsminde I/S.

Noget er puljet i selskabet, men sønnerne Michael og Kenneth, begge tidligere formænd for Falster Landboungdom i parentes bemærket, har desuden egne hektar og bygninger.

En datter og svigersøn er også ansat i bedriften, som skaber beskæftigelse til fire familier.

Mødes til formiddagskaffe

I praksis drives landbruget i fællesskab, og hver morgen kl. 9 er der formiddagskaffe i frokoststuen ved sostalden. Her planlægges dagens gang i familiens skød.

»I dagligdagen er det ét stort familielandbrug. Der ligger en stor tilfredsstillelse i at have skabt arbejdspladser i familien, som gør, at vi ikke skal ud på arbejdsmarkedet«, siger John Nielsen.

»Men det giver udfordringer, når vi skal noget, for vi kan jo ikke være af sted alle sammen på én gang«.

Driver 500 hektar

Familien Nielsen driver i alt små 500 hektar med planteavl: Sukkerroer, frøgræs, byg og hvede, det hele velarronderet og samlet tæt omkring John Nielsens hjem i Nr. Ørslev.

I staldene står 630 søer og ca. 21.000 smågrise, som opfedes og sælges som 30 kilos grise til fast aftager på Møn.

Faktaboks

John Nielsen med over det hele

  • John Nielsen er formand for Dansk Landbrug Sydhavsøerne.
  • Han er medlem af L&Fs primærbestyrelse som repræsentant for Familielandbrugssektionen.
  • Han er næstformand i Østlige Øers Lbf. og Roskilde Dyrskue.
  • Og han er næstformand i rådgivningsvirksomheden Vkst, som DLS og Gefion stiftede i 2017.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle