»Vi tænker ikke på, at det er farligt«

Landmand vil have mere fokus på brugen af sociale medier i arbejdet.

Kristian Øvli Poulsen er uddannet landmand med speciale i malkekvæg. Han uddanner sig nu til agrobusiness controller i Aarhus, men har arbejdet 4 år som udlært landmand, hvor han også brugte sociale medier i arbejdet.

»Vi gør det allesammen, og det tager nok mere tid, end man lige regner med,« lyder det fra ham. Han nævner at der derudover er en vis fare at være opslugt af internettet imens man f. eks sidder i en kørende traktor.

»Det meste kører på GPS i dag, og det stoler man jo på virker«, siger Kristian Øvli, og understreger at man burde tale mere om emnet både på arbejdspladsen og under uddannelse.

Kristian mener, at det især er op til den enkelte landmand, at kontrollere sit brug af mobiltelefon i arbejdet.

»Det handler om at finde en balance, og det synes jeg, vi har gjort. Men helt sikkert bliver det jo aldrig,« siger han og opfordrer til at tage emnet op både på arbejdspladser og uddanelsessteder.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle