Årets bedste whisky var fra Thy

En whisky fra Gyrup blev årets bedste whisky i Europa uden for Skotland og Irland.

D et største skulderklap, vi har fået indtil videre, var, da whiskyeksperten Jim Murray i november gav os karakteren 96,5 ud af 100 mulige i sin årlige whiskybibel, der svarer til whiskyverdenens Michelinguide«, fortæller Andreas Poulsen, der medgiver, at alt det med priser kan være svært at gennemskue:

»Der er jo ikke alle priser, der betyder lige meget eller er lige svære at vinde. Men når vores whisky bliver kåret til den bedste fra Fastlandseuropa, så bliver vi da en smule stolte«.

»Men jeg tror, at det er fordi vi har sat os for at lære hele håndværket lige fra udvælgelsen af kornsorten, såning, høst og maltningen, at vi ender med et godt resultat. Sporbarheden betyder noget, ligesom råvaren, selvfølgelig betyder noget for smagen. Jeg kan konstatere, at det kan betale sig for os at gøre alt det besværlige og være grundige med processen.«

»Mange køber deres malt fra store fabrikker. Malt er billigt, og du slipper for en tur med striglen i marken. Men hele pointen er, at det godt må være lidt mere besværligt at bevare sporbarheden, fordi du kan få noget værdi ud af det i sidste ende«.

»Vi føler os heldige, men vi tror på, at det at vi arbejder hele vejen fra sortsudvælgelsen til tapningen betaler sig«, supplerer Marie Stjernholm.

Thy Whisky producerer i øjeblikket 30-40.000 liter destillat om året, som lagrer til whisky i minimum tre år på gårdens fadlager. Den færdige whisky, sidste år ca. 1000 liter, sælges på nettet og hos udvalgte forhandlere over hele landet.

»Der er heldigvis interesse for det, vi laver, og vi oplever stor opbakning til de danske whiskyproducenter. Men det er få flasker, vi kan tappe«, fortæller Andreas Poulsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle