Årets vigtigste mødested for kartoffelavlere

Kartoffelavlerne er måske ikke så mange, men de er professionelle. Borgeby satser stort på kartofler og vil være vigtigste mødested for avlerne i Sverige og nabolande

Hjertet i Borgeby Fältdagar´s kartoffel-tema er en kartoffelmark på 1,5 hektar, der ligger tæt ved messens stortelt. Her dyrkes omkring 20 forskellige sorter: nye kartofler og efterårskartofler, samt chips- og stivelseskartofler.

Arrangørerne har forspiret og sat kartoflerne i begyndelsen af april. Dyrkningen er sket under plast for at sikre, at de besøgende kan se på knolde på Borgeby Fältdagar.

»Alle repræsentanter for de enkelte sorter er tilstede. Jeg kan ikke forestille mig bedre vilkår til at snakke om kartoffelsorter,« siger Erik Olsson, projektleder for kartoffel-temaet.

Mange af kartoffelrådgiverne i HIR og Husholdningsselskaberne i Sverige samles på Borgeby Fältdagar. De er klar til at guide de besøgende omkring i kartoffelparcellerne. Der er meget at se på og tale om.

Bladsvampe

I nogle parceller bliver modstandskraften mod bladsvampe afprøvet. For eksempel ved at sætte to modstandsdygtige sorter sammen, og omringe dem med en modtagelig sort.

I en anden bladskimmel-demo indgår fire forskellige behandlinger:

  1. Ubehandlet.
  2. Behandlet med anbefalet dosis fungicid hver uge.
  3. Sprøjtet med halv dosis af anbefalet mængde - kombineret med en vækstforstærker.
  4. Bekæmpelsen er behovsstyret efter infektionstrykket ved hjælp af et særligt beslutningsstøttesystem.

Vanding

Vanding er et ”must”, når det drejer sig om kartofler. Forskellen på kunstvandede og ikke-kunstvandede kartofler demonstreres. Og der er lejlighed til at diskutere vandingens betydning for kartoffelavlen. Demo-parcellerne har været drypvandet, og der er specialister i i kunstvanding tilstede.

Jordløsning

Jordstrukturen er er en af grundpillerne i kartoffeldyrkningen. Dyb mekanisk løsning af jorden er en måde at hjælpe kartoffelplantens rødder til at trænge længere ned i jorden. Derved skaffer rødderne sig adgang til mere vand og flere næringsstoffer.

Der bliver demonstreret flere maskiner til dybløsning, som også diskuteres.

Det er også muligt at løsne jorden i dybden med en biologisk metode ved hjælp af mellemafgrøder. Borgeby viser omkring 10 meget interessante mellemafgrøder, som dyrkes i Europa. Der er også lavet en gødningsstige for at se, hvordan kvælstoftilgangen påvirker mellemafgrødernes vækst og mulighed for at trænge ned i jorden, fortæller Erik Olsson.

Demo af specialmaskiner

Kartoffelavl kræver mange specialmaskiner. Går man og overveje at anskaffe sådanne maskiner, gør man klogt i at deltage i maskindemonstrationen. Her demonstreres nemlig alle de maskintyper, der er brug for i kartoffeldyrkningen. Lige fra maskiner til fjernelse af sten og den første jordbearbejdning til kartoffeloptageren.

Eget udstillingstelt

Kartoflerne har også deres eget udstillingstelt. Her findes blandt mange andre udstillere Lynckeby Starch og dyrkningsorganisationen Potatisodlarna, der er samarbejdspartner med Borgeby Fältdagar om kartoffeltemaet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle