Søer fra 5. kuld og ældre modtager og foretager flere opspring end yngre søer.
Den ene hypotese holdt, den anden gjorde ikke, konstaterer VSP efter at have observeret søers opspringsaktivitet i tre besætninger, hvor løbestierne var indrettet til søer i flok med fri adgang til æde- og insemineringsbokse.
Observationerne blev foretaget dag 3 og 5 efter fravænning.
Det holdt ikke, at der springes dobbelt så meget på 2. kuldssøer som ældre søer. Det er næsten omvendt, for de ældre søer modtog således 1,7 spring mod 1,0 spring på 2. kulds søer.
Men hypotesen, at cirka 15 procent af søerne enten fik benproblemer eller ikke kunne løbes, holdt. 12 procent af søerne fik lettere benproblemer i perioden fra dag 3 til dag 5 efter fravænning, og 10 procent af søerne blev ikke løbet.
Stor variation
I løbet af de to dage var 20–60 procent af søerne ude i aktivitetsområdet i løbet af dagen, og 40 – 80 procent var involveret i ét eller flere opspring. Der var dog stor variation mellem besætningerne. Der var procentvis dobbelt så mange ældre søer – 5. kuld og ældre – der foretog opspring i forhold til de yngre. Endvidere havde de ældre søer dobbelt så mange opspring som de yngre.
I 60 procent af alle tilfældene blev opspringet afvist ved, at soen, der blev sprunget på, skreg eller bed den springende so. I 30 procent af opspringene flygtede modtageren i aktivitetsområdet, men kun i 10 procent af tilfældene flygtede soen ind i en boks.
