Ø-mærket sikrer mangfoldighed

Ø-mærket fejrede 25-års-fødselsdag med både ros og udfordringer.

For nogle er det for meget, og for andre er det ikke nok. Det lille røde ø på kartoner, poser og pakker blev i sidste uge fejret på Christiansborg i anledning af 25-års-dagen.

»Det var nok noget, jeg overlod til embedsmændene at lave,« erkendte Laurits Tørnæs, der var fødevareminister, da mærket blev opfundet, og tilføjede:

»Det var nok derfor, det blev rødt og ikke blåt.«

I dag er han stolt over, at det er blevet så udbredt, at 98 procent kender mærket, og 80 procent stoler på det.

Både landmænd, organisationsfolk, industrien og dagligvarehandlen erklærede sig glade for det lille mærke.

»Det er godt, fordi det er statskontrolleret, for i Danmark stoler vi jo på staten,« siger Peter Bay Knudsen, økolog, mens Hans Erik Jørgensen, formand for L&F’s økologisektion, pegede på, at mærket vidner om »betænksomhed og tanker til dyr, mennesker og natur.«

Og hvad der er godt for landmanden er også godt for Landbrug & Fødevarer.

»Hos os signalerer det mangfoldighed i det, vi laver,« siger viceformand Lone Andersen.

Fødevareminster Dan Jørgensen pointerede, at Ø-mærket hjælper danskerne med at træffe et etisk valg, der handler om dyrevelfærd, sundhed og miljø.

»Det hjælper os med at eksportere økologi for 1,5 mia. kr. til den store verden.«

Endelig påpeger Claus Juel-Jensen, direktør for Netto, at i en forretningsorienteret verden er »økologien med til at rense vores samvittighed en lille smule.«

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle