Tidspunktet er alfa og omega, hvis man skal have effekt af efterafgrøder.
»Aller sidste chance for at så efterafgrøder efter høst er 20. august. Kan det ikke kan lade sig gøre, kan man bruge en undersået efterafgrøde som kløvergræs eller bekæmpe rodukrudtet i stedet for.«
Sådan siger økologikonsulent Darran Andrew Thomsen, Seges, der holdt indlæg på plantekongressen.
Ved tidlig såning kan afgrøderne nå at udvikle sig, producere mere tørstof og dermed også optage flere næringsstoffer fra jorden, der gemmes til næste vækstsæson. Det viser en række Landsforsøg.
Forsøgene viser også, at det på sandjord betaler sig at bruge vinterfaste efterafgrøder. Ikke-vinterfaste afgrøder risikerer at fryse ned så tidligt, at de næringsstoffer, der var samlet, alligevel udvaskes. På lerjord er risikoen for udvaskning ikke så stor, og her foretrækkes tit »ikke vinterfaste« efterafgrøder.
Forsøgene viser også, at det er klogt at bruge en blanding med to forskellige arter som efterafgrøder. For eksempel gul sennep og vikke.
»Hvis der er kvælstof i jorden, vil gul sennep udvikle sig fint, hvis ikke kan vikken udvikle sig,« forklarer han.
Darran Thomsen understreger samtidig, at det ikke kun er som forsikring, man skal have flere arter, men at der ligefrem kan være en synergieffekt.
Effekten af efterafgrøder er meget forskellig.
»Hvis der er resterende nærringstoffer i jorden, kan eftervirkning i foråret være ganske stor« siger han og peger på, at det er uhyre vigtigt at vide hvilke typer rodudkrudt man skal tage højde for, når man skal vælge efterafgrøder.
