Det er næppe nogen tilfældighed, at Uffe Bie, formand for Økologisektionen i Landbrug&Fødevarer, i denne uge har set sig nødsaget til at give sit bud på økologiens fremtid. Buddet handler om at turde satse på vækst, og formanden går indirekte imod tendensen til at påstå, at storproduktion er lig med ringe kvalitet. »Vi kan godt blive større og stadig have samme høje kvalitet,« skriver han og holder fast i ambitionen om, at op imod en femtedel af det danske landbrugsareal skal dyrkes økologisk.

 

Tonen er dermed noget anderledes end de første bud fra Per Kølster, den nye formand for Økologisk Landsforening. Han advarede her i avisen i sidste uge mod det, han kalder industriproduktion, og er skeptisk over for L&Fs miljøpolitik med at opdele Danmark i følsomme og robuste arealer. ØL-formanden, der er fast forankret i dansk gastronomi, blandt andet som ejer af et mikrobryggeri, vil endvidere have forbrugerne tættere på foreningen, hvilket næppe heller kan undgå at påvirke linjen.

 

Økologien i Danmark er under pres. Afsætningen stagnerer, ja, danskernes køb af økomælk er endda svagt faldende. Vejen ud af klemmen er helt traditionel: Enten at blive større og mere effektiv eller at specialisere og opnå en merpris, som man f.eks. ser det på markedet for specialøl. Omtalen i sidste uges avis af nye økologiske stalde til henholdsvis svin og kvæg viste, at i hvert fald nogle helt klart vælger at satse på størrelsesøkonomi.

 

Dansk økologi har, i modsætning til andre landes, i mange år været præget af stor bredde. Nok leverer en del økologer små, specialiserede serier til gourmet-restauranter og særligt krævende forbrugere, men hovedvægten har været produktion til den helt almindelige danske familie. Det er sket i tæt samspil med de konventionelle, f.eks. i Arla, der vel stadig er verdens største økologiske mejeri. Det er denne folkelige linje, Uffe Bie har følt sig nødsaget til at forsvare fra sin svære post som både økolog og en del af det samlede fællesskab i erhvervet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle