Biogas og biogasgylle på grundlag af energiafgrøder som økologisk græs og lucerne kan være den faktor, der både gør økologisk jordbrug i stand til at møde den stigende efterspørgsel og samtidig gør driften uafhængig af konventionel gødning. Desuden vil dyrkningen af afgrøder til økologisk biogasgylle betyde bedre sædskifter med øgede muligheder for at bekæmpe rodukrudt.
Så optimistisk er konklusionen på projektet "Energiafgrøde og grøngødning styrker øko-sædskiftet", som er gennemført af Landscentret Økologi i 2006. Landskonsulent Michael Tersbøl håber, at et demonstrationsanlæg til afprøvning kan blive først skridt til udnyttelse af metoden.
Han peger på, at økologisk biogas på plantebasis er en ny måde at tænke grøngødning på. Fremover vil grøngødning ikke alene være en afgrøde, som pløjes ned. Grøngødning kan også være en økologisk biogasgylle, som spredes på markerne.
De økologiske energiafgrøder kan være græs, lucerne eller andre afgrøder med høj forfrugtsværdi. Kravet til kvaltitet er lavere end til foderbrug, og derfor kan der satses på det højst mulige udbytte af tørstof. Der er desuden adgang til at høste biomasse på ukurante arealer.
Men kan det også betale sig?
Beregninger på tre forskellige ejendomstyper med produktion af energiafgrøder viser, at en afsætning af energiafgrøder og tilbageførsel af biogasgylle forøger produktionen og forbedrer dækningsbidraget i marken, hvis energiafgrøderne afsættes til en pris, der dækker omkostningen ved at dyrke dem. Det er adgangen til økologisk biogasgylle, der forbedrer resultatet afgørende - og det gælder også, selv om der stadig er adgang til at modtage 70 kg N pr. hektar i form af konventionel gylle, pointerer Michael Tersbøl.
"Den økologiske biogasgylle kan jo komme oven i de 70 ton N i konventionel gylle og forøge udbytterne," siger han.
Ifølge projektets beregninger kan grøngødning til biogas på 20-25 procent af arealet på en bedrift resultere i 70-90 kg N pr. hektar til afgrøder med kvælstofbehov. Med en produktion på 200 kg N pr. hektar i form af biogasgylle vil de 4200 ton N, som økologiske marker hvert år modtager i form af konventionel gylle, kunne produceres på 21.000 hektar, svarende til cirka 15 procent af det økologiske areal. Men nogle af de 21.000 hektar kan udmærket være uudnyttede naturarealer.
