Økologisk minilandbrug satser på dyrevelfærd og klimaneutralitet

Det kølige decembervejr har ikke dæmpet humøret hos ornen Grismann og de seks avlssøer hos Rikke Haugaard og Niels Bjerregaard på det lille, økologiske skovlandbrug Katrinelunden ved Sorø. De sortbrogede landracegrise maser sig veloplagte frem mellem grantræerne for at hilse på.

Grismann, oversoen skrappe Aase og hendes fem medsøer lever under åben himmel året rundt med god plads i skov, på mark og i lette, halmforede klimatelte på en kost af kløvergræs og rest-lagre af frugt og grønsager fra en lokal grossist samt afmålte dele indkøbt økologisk byg.

Kort sagt under forhold, der er de færreste landbrugsdyr beskåret.

»Velfærdsdelikatesser«

Baggrunden for det Morten Korchske grise-Utopia er varemærket ’Velfærdsdelikatesser’ under Dyrenes Beskyttelse, som Katrinelunden er tilmeldt.

Konceptet har strikse regler og er ligesom grisenes klima-telte opfundet af arkitekten, tidligere politiker Bent Hindrup Andersen.

Reglerne betyder, at grisene fødes, lever og aflives på friland. Hangrisene bliver ikke kastreret men slagtes ved fem måneder, poltene får lov at blive seks måneder.

Når enden er nær, lokkes de unge grise på tom mave til truget med lækkerier og bliver skudt på stedet. De sidste to samtidig.

»De opdager intet«, siger Rikke Haugaard.

Grisene har masser af plads, højst 0,5 DE pr. hektar, de må hverken halekuperes eller have ring i næsen. Søerne farer én gang om året, og smågrisene skal blive hos moderen til naturlig fravænning ved 16-17 ugers alderen.

Konceptet er direkte målrettet små, økologiske landbrug som Katrinelunden, hvor årsproduktionen ikke overstiger 60 grise.

»Der er mange værdier i at være så små. Man kan have det tætte forhold til dyrene og kan overskue sin bedrift. Vi kender hver kvadratcentimeter af vores jord«, siger Niels Bjerregaard.

»Det er en dyr produktion og et idealistisk projekt. Men måske finder vi ud af noget, som man kan bruge andre steder og i en større skala«, siger Rikke Haugaard.

Bæredygtighed

Efter fem år som landmænd i mini-format er arkitekt Rikke Haugaard og konsulent Niels Bjerregaard blevet opslugte af det, der var egentlig var tænkt som en hobby.

Ingen af dem havde arbejdet med landbrug før, da de solgte parcelhuset i Bagsværd for at finde et sted, hvor de kunne udleve drømmen om lidt landbrug og et par grise til eget forbrug. Men allerede da de var ude at købe avlsgrisene, blev de grebet af tankerne bag ’Velfærdsdelikatesser’.

I dag lægger begge mange timer i at indrette Katrinelundens seks hektar som eksperimentarium for bæredygtige og klimaneutrale landbrugsformer. Og de er slet ikke færdige med at udvikle deres landbrug: Der er kommet en håndfuld landracegæs til, de vil også have høns af landrace og overvejer får til naturpleje, ligesom de har søgt om lov til at lave en sø, bl.a. med tanke på at ’holde’ vegetarfisk som multe.

Stribeafgræsning

Klimatankerne har gradvis fået mere vægt i deres drift, og den trekantede grund beliggende i skovbrynet ved Sorø Akademi er nu indrettet som skovlandbrug med ’skovhaver’ i form af en halv snes adskilte græsningsfolde i striber vekslende med spæde træer og buske som kastanje, tjørn, hyld, blommer og æbler. Andre hjørner er afsat til flerårige afgrøder som kål, jordskokker, skorzonerrødder. Tanken er en ekstensiv og samtidig højtydende landbrugsdrift med fødevareproduktion ’i tre etager’ og produktionsformer, der ikke udpiner jordens muldlag, men styrker opbygningen af humus i jorden til glæde for klimaregnskabet.

»Vi er vant til frikadeller, sovs og kartofler. Hvad hvis vi spiste yams?« siger Rikke Haugaard og peger mod sækken med yamsfrø, der skal prøves af.

Netværk af små brug

Katrinelunden indgår i et landsdækkende netværk af små, økologiske landbrug under konceptet ’Velfærdsdelikatesser’.

På landsplan er der omkring 15, men mange flere er på vej, vurderer ægteparret. De finder selv en stor del af deres motivation i det tætte netværkssamarbejde, de har med fem-seks kolleger i lokalområdet. De samarbejder om alt fra afsætning på markeder og i gårdbutik, videns- og arbejdsdeling til fælles indkøb.

»Vi kom ind i et netværk af producenter, der tænker, som vi selv gør. Det er utroligt tilfredsstillende at arbejde med og at føle, man gør noget. Og vi bliver flere og flere«.