Tirsdag 14. juni kl. 19.30 har økologiudvalget i Djursland Landboforening arrangeret bedriftsbesøg hos Tine og Jan Thybo, Boesvej 11, Skanderborg.
Familien Thybo driver en økologisk bedrift med vægt på svineproduktion, planteavl og kødkvæg samt gårdbutik. Til ejendommen hører en svinebesætning med 110 årssøer, hvor langt de fleste smågrise færdigfedes på bedriften. Til gården hører også en Limousine kødkvægbesætning med 20 ammekøer og opdræt. Markbruget består af 116 hektar.
Alle er velkomne, men af hensyn til smitterisiko må vi anmode om, at man ikke har været i kontakt med andre svinebesætninger inden for de seneste 12 timer inden besøget.