Økologiske visioner i sukkerroelandet

Knuthenlund Gods har skiftet roerne ud med geder og får, der skal levere mælk til verdens bedste økologiske oste.

"Vi vil gerne have, at Lolland er kendt for noget andet end de sociale tilfælde der er skubbet ud fra København og placeret hernede," fortæller Christian Nielsen, driftsleder på Knuthenlund Gods.

Godset har gennemgået en drastisk forandring. Fra at være et traditionelt, lollandsk landbrug med sukkerroer som hovedafgrøde har den unge godsejer, Susanne Hovmand, kastet sig ud i et økologisk multiprojekt.

Hendes slægt har ejet Knuthenlund siden 1913, hvorfra oldefaren lagde grundstenen til det første lollandske andelsmejeri. Gårdens sidste malkekøer måtte dog vige pladsen i 1983, hvorefter staldanlæggene blev tilpasset korn- og roeproduktionen.

Da godsejeren sidste år annoncerede gårdens økologiske omlægning, var visionerne vidtgående, men drømmen har taget form og står i dag få spadestik fra en fuldendelse.

Verdens bedste

I dag lever godset igen op til den stolte mejeritradition. Men det er får og geder der leverer råmælken til den ost, der skal sætte Lolland på kortet. Målet er, at den nye egnsspecialitet skal være verdens bedste ost.

"Vi siger, det skal være verdens bedste lige fra græsblandingen til det færdige produkt. Vi ved godt, at det er store armbevægelser for et land som Danmark, men det er nu en gang målsætningen," siger driftslederen.

Ambitionerne er ikke det eneste af dimensioner, også gårdens areal er kæmpestort og således den fjerdestørste økologiske bedrift i Danmark målt på opdyrket jord. De 1.020 hektar, Knuthenlund besidder, er fordelt med tre fjerdedele til landbrug samt græsning, mens det resterende er skovbrug.

Eftersom der ikke har været dyr på stedet længe, har bygningerne skullet gennemgå en omfattende ombygning. Malkestalden er næsten færdig, mens det nyopførte mejeri først vil stå klar til nytår.

Godset ønsker ikke at afsløre, hvor meget omlægningen har kostet men sammenligner investeringen med, hvad en stor svinestald koster. Men der har også sneget sig uforudsete udgifter ind i regnskabet.

"Det der har været dyrere end først antaget er husdyrholdet. Især fordi vi har etableret besætningen længe før, de har kunnet malkes og dermed give indtægt. Det var nødvendigt for hurtigere at kunne nå målet på tusind moderdyr. Problemet med at etablere og udvide besætningen er, at der ikke er så mange malkefår og -geder i Danmark, så det er svært at skaffe avlsdyr," forklarer Christian Nielsen.

"Dyrene kan ikke bare købes i udlandet, for Danmark har højeste sundhedsstatus i Europa. Mig bekendt er det kun Sverige og Østrig der har samme status som herhjemme. En anden overraskelse har været udbringningen af husdyrgødning, som er blevet væsentlig dyrere end forventet, da vi kun må køre små mængder ud, ca.10-15 ton gylle pr. hektar, og det tager længere tid."

Optimister og pessimister

Driftslederen fortæller, at gården har været omsværmet af nysgerrige - og pessimister der ikke troede på konceptet.

"Der har været en enorm interesse, men i landbrugskredse også en enorm skepsis. Vi er midt i sukkerroeland, men vi har opgivet roerne, og det gør man bare ikke. Vi har fået mange kommentarer om, at vi ville drukne i ukrudt. Det gjorde vi ikke, men så siger de: Bare vent til næste år, så kommer det," fortæller Christian, der ser lyst på fremtiden.

Godset har også fået den første økologiske høst i hus, der dog kun kan sælges som omlægningsafgrøder.

"Udbyttet var højere end forventet, men skeptikerne siger, at vi bare havde budgetteret for lavt," fortæller Christian Nielsen overbærende. Da han aldrig har arbejdet på et økologisk brug før, benægter han dog heller ikke den mulighed. Og for at være sikker på, at de økologiske regler overholdes, har de benyttet sig af konsulenter fra Økologisk Landsforening. Men faktum er, at høsten, hvoraf hveden udgjorde størstedelen med otte ton, var ganske god.

Fra jord til bord

Hele det økologiske projekt er lagt an på oplevelser. Filosofien er, at man som besøgende kan følge ostene fra jord til bord. Derfor er der i de nye bygninger indsat store vinduespartier, så man kan følge processen, fra gederne og fårene malkes til råmælken bearbejdes. Malkestalden og mejeriet ligger i samme længe, adskilt af et rum der på sigt skal udgøre en gårdbutik. På den måde kan gæsterne overvære hele forløbet samtidigt med, at de køber egnsostene.

På førstesalen oven over er det planen, at der skal indrettes et konference- og videnscenter, der igen skal sætte fokus på den økologiske jord til bord-tankegang og samle den viden der i dag er spredt på de forskellige øko-bedrifter.

Men det er ikke kun dyrene og besøgende der skal have det godt. De ansatte skal også nyde godt at Knuthenlunds grønne profil. Derfor skal de 15 fuldtidsansatte på studietur til England og blandt andet lade sig inspirere af Prins Charles' økologiske landbrug, Highgrove.

Men Christian Nielsen lægger heller ikke skjul på, at den økologiske tanke har været en kæmpe omvæltning for det gamle personale.

"Specielt traktorførerne har skullet omstille sig, de var noget usikre på, hvad det betød for dem, om der var arbejde nok. Vi er jo gået fra at være bondegård til rigtig virksomhed med 12 nyansatte, og det skal de lige vænne sig til," forklarer driftslederen der startede på godset samtidigt med omlægningen.

Blandt de mange nye medarbejdere optager kvinderne en tredjedel, og det kan mærkes, erfarer Christian Nielsen.

"Det skaber et andet klima, men det er kun til det bedre, og det er også en sjovere hverdag med flere medarbejdere."

roenne@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle