Advokat for landbruget: Det er på tide at overveje, om landbruget skal tilbydes nye og bedre standardvilkår i aftaler om offentlige anlæg.
Ingen synes da, det er idéelt at bruge tid og penge på at føre sager. Men landbruget er nødt til at sætte foden ned. Skubbe lidt«.
Det siger advokat Søren Nørgaard Sørensen fra firmaet HjulmandKaptain i en kommentar til, at landmænd i stigende grad finder sammen og stiller kritiske spørgsmål, når statslige selskaber som Energinet, Vejdirektoratet eller Banedanmark banker på døren for at præsentere et nyt, omfattende offentligt anlægsarbejde.
Projekter, som ofte indebærer langvarigt gravearbejde, skader på dræn og jord, og deklarationer på driften, som begrænser fremtidige muligheder for at drive landbrug.
Fører landbrugssager
Søren Nørgaard Sørensen er specialist i ekspropriationssager og erstatningsret m.m., og han er i den egenskab bl.a. involveret i Landbrug & Fødevarers og Gefions fælles principsag mod det statslige Energinet i sagen om havvindmølleparken Kriegers Flak.
Sagen handler om de mange elkabler, der skal graves ned på landbrugsjord i den forbindelse, og stridens æble er ikke mindst ’gæsteprincippet’, som Energinet ønsker at fravige.
Han er også med til at rådgive de 12 foreninger, som kæmper sammen for ordentlige aftaler for landmænd og lodsejere, der skal lægge jord til gasledningen Baltic Pipe, ligesom han repræsenterer en række lodsejere berørt af havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og Vesterhav Syd.
Almenvellet
Søren Nørgaard Sørensen mener i høj grad, det er velbegrundet, at landmænd er begyndt at stille sig mere kritisk an, når ejendomsretten udfordres. Og også, at nogle stiller spørgsmålstegn ved de mange sager, hvor myndighederne i ’almenvellet’s navn får adgang til at ekspropriere.
»Skal landmændene klappe hælene sammen, når de får at vide, at man etablerer en stor gasledning til Polen af hensyn til almenvellet? Gælder den danske grundlov også for polske borgere?« spørger han.
Og tilføjer, at han slet ikke afviser, at det kan være det, men at det i hvert tilfælde nøje må vurderes, om det er nødvendigt at ekspropriere!
»Landbruget har været og er rigtig glade for de landsaftaler, der er gældende på bl.a. el. Men de nyere anlæg er af en størrelse og varighed, der gør det svært at regulere dem efter de gældende landsaftaler, der er lavet i en helt anden tid. Samtidig har man fået større viden om bl.a de store elanlægs landbrugsmæssige påvirkning. Måske er tiden inde til at ryste posen med standardvilkår. Det handler om erhvervets indtjeningsvilkår«.
