”Opgaven er at blive ved med at være de bedste”

Af Marie Gang Larsen

Hvis du ikke hele tiden udvikler dig, så sakker du lige så stille bagud”.

Den filosofi fik Jesper Uggerhøj testet hver eneste dag, da han i fire år, fra 2012-2016, var direktør for Irma.

”I dagligvarebranchen er hver dag en ny konkurrencesituation, hvor det gælder om at få kunder ind i din butik. Det handler om de rigtige tilbud, den rigtige markedsføring og om at forstå kunderne. Og der er kontant afregning på, om du er lykkedes i form af gårsdagens salgstal”.

Filosofien tog Jesper Uggerhøj med til Kopenhagen Fur, da han i foråret 2016 satte sig i direktørstolen. For også her handler det om, at virksomheden skal udvikle sig for at blive ved at være en succes.

”Danske minkskind er blandt verdens bedste: Der er et højt niveau i avls og kvalitetsarbejdet, og produktionsforhold og dyrevelfærden er høj. Vi er rigtig gode til det, vi gør. Opgaven er nu at blive ved med at være gode”.

Jesper Uggerhøj konstaterer, at dansk minkavl nok er den mest regulerede og kontrollerede i verden. Samtidig har branchen arbejdet på at skabe åbenhed omkring produktionen:

”Minkgårde i Danmark inviterer gerne indenfor, så du behøver altså ikke hoppe over hegnet, hvis du vil ind og se. Du kan bare komme og banke på. Vi fortæller præcis, hvad vi laver på gårdene, og vi kan godt stå inde for det, vi gør”, siger han.

Der har de seneste 20-30 år også været en bevægelse imod brug af pels – både fra grupper i samfundet og fra nogle modehuse. Oplever I det som en trussel mod branchen?

”Nej. Vi er selvfølgelig opmærksomme på det, men overfor dem, som har den holdning, kan vi ikke gøre andet end at forklare, at vi går på arbejde hver dag for at gøre vores bedste - herunder at behandle dyrene ordentligt. Af og til er der nogen, der vælger pels fra med det argument, at pels ikke er bæredygtigt. Dem går vi i dialog med, for vi synes jo netop, at det er bæredygtigt. Det er et naturmateriale, det er meget holdbart, og at skifte ægte pels ud med fake fur, som faktisk er et plastmateriale, det mener vi ikke er bæredygtigt. Men det er billigt”, konstaterer Jesper Uggerhøj.

”Og heldigvis ser vi også hele tiden nye virksomheder, som med succes begynder at bruge pels”.

Bæredygtighed

Som alle andre sektorer i landbruget mærker også pelsbranchen stort fokus på, hvordan råvaren er produceret.

”Verden har flyttet sig de seneste år. Millenials-generationen, det vil sige de 20-30-årige, er meget, meget bevidste om, hvad de forbruger. Det skal være bæredygtigt.”

Det samme gælder de store modehuse.

”De spørger til dyrevelfærd, og til hvordan vi producerer. Vi mener, at pels i den grad kan konkurrere med andre tekstiler. Selvfølgelig er det dyrere end en frakke købt i H&M, men den frakke skal skiftes ud hvert år, fordi den er slidt. Pels holder i 30 år i gennemsnit. Samtidig bruger vi hele dyret, ikke kun pelsen. Fedtet går til biodiesel og kroppene til gødning. Alt det skal vi være bedre til at fortælle om. Og overfor ejerne skal vi forklare, hvorfor vi mener, at avlerne får en højere pris for deres skind ud af at tale om bæredygtighed”, siger Jesper Uggerhøj og konstaterer, at det altså ikke længere handler om, hvorvidt man skal være bæredygtig eller ej.

”Det handler om, hvordan man bliver det, og så handler det om at få fortalt historien”.

Dyrevelfærds-certificering

Et led i den udvikling er også, at Kopenhagen Fur og Dansk Pelsdyravlerforening nu implementerer Welfur på danske gårde. Welfur er en dyrevelfærdscertificering på tværs af branchen i Europa. Den betyder, at der fra 2020 ikke kan handles ucertificerede skind på europæiske auktioner.

Med Welfur er pelsdyrbranchen den første sektor i Europa, der reagerer på en dyrevelfærdsprotokol fra EU-Kommissionen og sætter sin egen standard.

”Det handler igen om at imødegå myterne om pelsdyravl og de skeptikere, som siger, at vi ikke behandler dyrene ordentligt. Vi tror på, at det vil gøre en forskel i markedet. At kunden og den moderne forbruger vil vælge Welfur-produkter, hvis han står med to i øvrigt identiske varer. Det er et kæmpe skridt for branchen”.

Har det en betydning, at branchen selv har taget initiativet i stedet for at vente på, at myndighederne eller andre organisationer gør det?

”Ja. Generelt mener jeg ikke, vi skal vente på, at andre kommer og fortæller os, hvad vi skal gøre. Når man bliver bedt om at gøre noget anderledes, er det fordi nogen synes, der er noget galt. Vi bliver alle sammen klogere og bedre, og forbrugerne ændrer deres krav til produktionsmetoder, og det skal vi reagere på”.

Innovation, der gerne må kopieres

For at inspirere kunderne og kundernes kunder har Kopenhagen Fur etableret et kreativt center ’Kopenhagen Fur Studio’, hvor kreative buntmagere samarbejder med branche og modehuse om at udvikle nye teknikker og nye måder at bruge pelsen på. Samtidig er der stiftet et datterselskab, ’Oh! by Kopenhagen Fur’, som producerer færdige produkter - dog i meget lille skala og med det formål at inspirere. Hvis modevirksomheder begynder at kopiere, er missionen lykkedes.

”Vi har i den grad opprioriteret forskning og innovation, og det er der stor forståelse for hos vores ejere. De kan også se, at hvis vi ikke kommer videre fra den traditionelle brune lange minkpels, så kan man på den lange bane blive lidt bekymret for erhvervet. Vi skal være med til at give pelsen et nyt udtryk og få den ind i nye sammenhænge”, siger Jesper Uggerhøj.

”Vores opgave er at sikre, at pels forbliver i mode, så vi har afsætning. God afsætning til gode priser. Det handler om at forny sig og om at se, hvor næste generation er på vej hen”.

Fremtidssikre branchen

Du har tidligere arbejdet i virksomheder, der havde andre ejerformer, blandt andet for en kapitalfond. Gør ejerskabet af Kopenhagen Fur en forskel i forhold til den opgave, der ligger foran jer?

”Vi skal sikre, at avlerne får den højest mulige pris for deres skind og, at de har de bedste rammevilkår for at drive deres erhverv. Som andelsselskab er vores opgave bredere end kun at skabe udbytte her og nu. Vi skal pløje og gøde marken, så man også kan leve af det på den lange bane - ikke kun på den korte. Landmandens farm har kun en værdi, hvis den har afsætningsmuligheder løbende og senere kan overdrages til en ny generation”.

”En kapitalfond er i sagens natur en kortsigtet ejer. Et andelsselskab derimod har også det lange lys på, fordi ejerne er producenterne selv, og de vil også kunne leve om to og fem år. Den dynamik, synes jeg, er god og meget sympatisk, og den giver en stærk sammenhæng mellem ejere, producenter og medarbejdere i virksomheden”.

Tror du, det er væsentligt for landbrugsbranchen generelt, at landmændene stadig ejer så mange af virksomhederne selv?

”Jeg mener det har været og er en styrke. Jeg tror, at det, der har bragt dem hertil, også er det, der skal bringe dem ind i fremtiden: Hele tiden udfordre sig selv på, om man gør det rigtige. Være modig og skabe vækstmuligheder”, siger Jesper Uggerhøj og tilføjer:

”Danske landmænd har gennem tiderne været innovative og taget nogle store beslutninger. Det, synes jeg, nogle gange glemmes, når der tales om landmænd i Danmark«.

»Min oplevelse med landmænd er, at de er meget ansvarlige forretningsmænd, som arbejder hårdt og rigtig mange timer. De tager sig af deres dyr, hvorfor pokker skulle de ikke gøre det, det er jo deres produkt, og så har de oveni en stor interesse i at bevare landsbysamfund og arbejdspladser i Danmark. Jeg synes nogle gange, at dén historie er ret ufortalt«.