11. generation på gården

Oprindeligt ville han slet ikke være landmænd. Men nu overvejer Kurt Asmussen både gård i Tyskland og et generationsskifte på familiens gård.

"Da jeg var barn, hadede jeg når jeg skulle hjælpe ude ved grisene," fortæller Kurt Asmussen fra grænseovergangen Pebersmark i Sønderjylland.

"Men det var nok mest arbejdet og ikke så meget grisene, jeg var træt af," tilføjer han med et smil.

Med tiden ændrede Kurt Asmussen mening, og er i dag på jagt efter en gård i Tyskland.

"Det var jo egentlig alligevel sjovt det der med at have en gård. Men den skal være stor, og den skal ikke ligge i Danmark," fortæller Kurt Asmussen.

Som 16-årig var Kurt Asmussen sikker på, at han skulle være maskiningeniør og ikke landmand. Det ændrede sig i sommerferien mellem 1. og 2. g på HTX, hvor han hjalp til på en svindebedrift 30 km fra fødegården.

Dermed er han alligevel endt med at tilhøre den fjederdel af eleverne på en landbrugsskole der kommer fra en landbrugsfamilie.

"Jeg ville jo gerne være selvstændig, og jeg syntes jo det var sjovt at køre rundt i den store John Deere, de havde på den anden gård," siger han.

500 grise var en lidt anden hverdag end de 150 søer, som faderen har haft i mange år. Det var en anden måde at køre forretning på.

Følger udviklingen

I en gennemsnitsklasse på landets landbrugsskoler er 22-24 procent af eleverne fra landbrugs-familier. Umiddelbart ligner det en bekræftelse af, at landmandsbørn vil alt andet end landbruget, men Flemming Madsen, sekretariatschef på Danske Landbrugsskoler, afkræfter:

"Jeg tror godt, at de unge fra landbrugsfamilierne vil være landmænd. Grunden til, at der ikke er så mange i klasserne er, at der ikke er så mange gårde mere. Det følger demografiens udvikling," siger han.

Den ældste søn arver ikke altid gården, men det er fordi de unge fra landet ligner resten af ungdommen. De vil og kan de samme ting som alle de andre.

"Og så kan man jo også sige, at det sjældent er nogen skade, at der kommer nye impulser udefra," siger Flemming Madsen om de elever der ikke er født i landbruget.

Vil til udlandet

I dag er Kurt Asmussen 24 år og i gang med en uddannelse til jordbrugsteknolog med speciale i økonomi.

Derfor kigger han og faderen på store, gamle statsgårde i det tidligere DDR. Bedrifterne er store, der er flere penge i at være producent og derfor er der mange muligheder, mener han.

"Helt ærligt, hvis jeg skal flytte væk fra venner og familie, skal der være noget i det," siger Kurt. Lige nu venter de på, at hollænderen med forkøbsret skal afgive bud på en gård i Dresden-området.

"Den ser rigtig spændende ud. Men vi er begyndt at kigge på andre steder også. Der er ret stor sandsynlighed for, at hollænderen slår til," siger Kurt Asmussen.

De af Kurt Asmussen barndomsvenner, som også er født ind i landbruget, skulle alle overtage fødegården. Men det ville hverken Kurt Asmussen eller hans tre søskende.

"Når nu mine søskende ikke ville, så synes jeg nu alligevel det var synd, at gården, som min far er 10. genration på, bare skulle sælges til nogle andre," siger han. Derfor regner Kurt Asmussen med, at slægtsgården skal føjes til forretningen, når faderen er klar til at gå på pension.

"Der er jo rigtig mange muligheder i landbruget i dag, og hvis der kommer problemer, finder jeg på noget," siger Kurt.

joergensen@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle