Ifølge Gyldendals ordbøger er en myte ’en udbredt forestilling, som er uden bund i virkeligheden’. Vi har samlet 11 myter om svineproduktion og har fået en række eksperter til at vurdere hvor meget hold, der er i myten. Det viser sig, at over halvdelen af de undersøgte myter kan aflives som værende uden hold i virkeligheden. De andre myter er i større eller mindre grad sande.
Det giver mere resistens, hvis man behandler kortere tid
Af Poul Bækbo, Chefkonsulent, Seges
Det er nok en af de myter, vi hverken kan be- eller afkræfte.
Det kan vi i hvert ikke afgøre på baggrund af den aktuelle viden på området.
Måske kommer vi frem til, at der ingen universel sandhed er på dette område.
Før vi med en vis sikkerhed kan afgøre, om der er hold i myten, er der brug for en række faglige drøftelser på området.
Halm koster tilvækst hos slagtesvin
Af Morten Thomsen, LandbrugsAvisen
Nej. Vi skal helt tilbage til 1986 for at finde en dansk undersøgelse om effekten af halmtildeling til slagtesvin. Undersøgelsen fra den rullende afprøvning viste derimod en lille positiv effekt på tilvæksten, når slagtesvin fik halm.
Slagtesvin, der fik 150 g halm dagligt, voksede 30 g hurtigere end grise, der ikke fik halm. Forskellen var statistisk sikker.
Til gengæld viste undersøgelsen også, at foderforbruget var højere hos grise, der fik halm, end hos grise, der ikke fik halm.
Lille sæddosis giver færre levendefødte
Af Jens Mortensen, Hatting KS
Lille sæddosis giver fald i totalfødte og dermed også færre levendefødte pr. kuld.
Et KS-forsøg ved Den rullende Afprøvning (medd. 808) viste et fald i totalfødte på 0,2 grise ved 25 procent færre motile sædceller pr. dose. Resultatet var statistisk sikkert.
Vi ønsker så lille sæddosis som muligt for at udnytte topgenetikken bedst muligt og for at spare omkostninger.
Totalfødte har en stor økonomisk betydning i besætningerne. Derfor skal dosis omvendt være tilstrækkelig stor for at sikre reproduktionsresultaterne.
Den nødvendige dosis er dog afhængig af management og teknik: Sædkvalitet, volumen, sædfortynder, sædens alder, doser pr. brunst, insemineringsteknik, søernes huld, race osv.
Høj kuldstørrelse giver flere små grise og dermed højere dødelighed
Af Bjarne Nielsen, Seges, Alv & Genetik
Det er rigtigt, at i store kuld er den gennemsnitlige fødselsvægt lavere.
Det er også rigtigt, at grise med lavest fødselsvægt i et kuld, har højere dødelighed.
Men grise med høj fødselsvægt har også en højere dødelighed. Store grise i et kuld har højere risiko for at sidde fast i fødselsvejen. Det forlænger soens faring og øger risikoen for, at efterfølgende grise lider skade.
Da høj fødselsvægt dermed ikke entydigt øger overlevelsen, avler vi efter nyfødte grise, som er livskraftige og vil overleve.
Det betyder, at en lille gris født i dag har betydelig større overlevelsesevne end en lille gris med samme fødselsvægt født i 2004, hvor bedre overlevelse af pattegrise blev en del af det danske avlsmål.
Dertil kommer, at vi samtidig har øget kuldstørrelsen betydeligt.
Afspritning er vigtigere end håndvask, hvis man skal have rene hænder
Af Tinna Ravnholt Urth, Rådgivningstjenesten for MRSA i husdyr
Håndvask virker ved, at sæben løsner snavs, og man skyller bakterier af hænderne sammen med forureningen.
Håndsprit virker ved at dræbe bakterierne.
Håndsprit virker kun på rene og tørre hænder.
Hvis hænderne er våde eller snavsede, skal man vaske hænderne, inden man spritter dem af.
Det er også vigtigt, at man bruger det rigtige sprit, det vil sige ethanol, i en koncentration på 70-85 pct. tilsat et hudplejemiddel, for eksempel glycerol.
Fordelen ved håndsprit er:
Det er hurtigere
Mere effektivt til at dræbe bakterier og virus
Mere skånsomt for hænderne
Det er grisens størrelse og ikke alderen, der bestemmer, om den kan fravænnes
Af Hanne Maribo, Seges
Det er i høj grad en myte, vi kan aflive.
Grisens enzymsystem og dermed mulighed for at fordøje vegetabilsk foder udvikles med alderen og ikke med vægten.
Oftest er det de store grise i farestalden, der er mælkedrankere, og derfor er de ikke vant til eller klar til vegetabilsk foder, som de får efter fravænning.
Rangsvage sogrise starter halebid
Af Helle Lahrmann, Seges
Videnskabelige undersøgelser peger ikke på, at biderne oftere er en lille sogris.
VSP har netop afsluttet en undersøgelse, hvor man identificerede 29 grise, der bed andres haler, og som derfor blev fjernet fra stien.
Heraf var 18 galtgrise og kun 9 sogrise.
En anden myte er, at det er en lille gris, der bider haler. Kun få undersøgelser har undersøgt dette, og igen understøtter nogle resultater denne teori, mens andre ikke gør.
Man får bedst tilvækst, når grisene i farestien er nogenlunde lige store
Af Fl. Thorup, dyrlæge, Seges
Vi ved faktisk ikke, om det forholder sig sådan.
Det er imidlertid noget, vi selv er meget interesseret i at få belyst.
Derfor sætter vi i løbet af foråret en afprøvning i gang, der skal belyse, om man opnår bedst tilvækst, når grisene i en faresti er nogenlunde lige store.
Vi regner med at være så langt med undersøgelsen, at vi kan be- eller afkræfte myten inden årets udgang.
PRRS giver mange omløbere
Af Charlotte Sonne Kristensen, dyrlæge, Seges
Hvis søerne har cirkulation af PRRS-virus i blodet, kan det resultere i flere omløbere.
PRRS-virus angriber ikke æg og de første celler efter befrugtningen.
Det er først fra dag 14 og frem i drægtigheden, når det lille foster hæfter sig fast til slimhinden i børen, at der er stor sandsynlighed for PRRS-virus angriber og slår det ihjel. På dette udviklingstrin vil det blive resorberet af slimhinden.
Frem til dag 34 vil det lille foster gå til grunde og soen løbe om.
Efter dag 35 vil fostret forblive i soen og mumificeres.
Ved et akut udbrud af PRRS, hvor mange søer har cirkulation f PRRS-virus i blodet, kan det altså resultere i mange omløbere.
Grise er mere modtagelige for infektioner i dag sammenlignet med tidligere
Af Bjørn Lorenzen, SPF-SuS
Det er kun en myte. Sandheden er, at sunde grise er stærke grise. Det er de, fordi de får en opvækst uden en række sygdomsforløb, som ellers ville have trykket dem.
Myten er måske opstået, fordi der er besøgsrestriktioner i SPF-besætninger. Nogle har troet, at grisene er svage, siden de skal beskyttes mod smitte.
Grisene er ikke svage, - de har blot ikke stiftet bekendtskab med visse sygdomme, og derfor er de fuldt modtagelige for netop disse sygdomme.
Misforståelsen kan også være opstået, fordi infektion med en SPF-sygdom som f.eks. ondartet lungesyge kan slå hårdt i en hidtil fri besætning. Det kan se voldsomt ud, når alle bliver syge samtidig, men alternativet havde været, at alle grise opvokset i besætningen i årene forud havde haft sygdommen med konstant lavere tilvækst og højere dødelighed, hvis de var ubehandlede.
Soen ligger skiftevis på højre og venstre side, når den ammer
Af Marie Louise M. Pedersen, seniorkonsulent, Seges
Der er kun lavet få undersøgelser, hvor søernes liggeadfærd under diegivning er beskrevet.
I de få undersøgelser er der stor variation mellem søerne. Nogle ligger lige meget på begge sider, andre har en præference-side.
I en undersøgelse lå søerne oftest med bugen rettet mod pattegrisehulen under diegivning. Søerne er sandsynligvis meget præget af stiens indretning og type af underlag. Derfor vil resultatet af undersøgelsen være afhængigt af søernes miljø.
Der er ingen viden om, hvorvidt søerne skifter side ved hver diegivning. Det er usandsynligt. Der er en diegivning ca. hvert 40. minut, og især om natten ligger soen roligt og sover mellem hver diegivning.
