127 lægger om til økologi - 21 fortrød

Gode indtjenings-muligheder lokker landmænd til at blive økologer. Men mange konventionelle land-mænd holder stadig fast i, at sprøjtefri dyrkning ikke nød-vendigvis er vejen frem.

Efter en årrække med vigende interesse for omlægning til økologi har danske landmænd igen fået øjnene op for den økologiske driftsgren.

Efterspørgslen stiger, og 127 danske landmænd lægger ifølge ny prognose 10.469 hektar om til økologi i 2008. Det samlede økologiske areal stiger samlet med 14.000 hektar, forudser Dansk Landbrugsrådgivning.

"Dansk Landbrug har forudsagt, at der skal lægges 10-12.000 hektar om til økologisk drift hvert år frem til 2015, hvis produktionen skal følge med den øgede efterspørgsel. De 14.000 hektar, vi får i år, passer fint til den plan og afspejler også, at efterspørgslen har udviklet sig ekstra positivt i det sidste års tid," siger økologichef ved Dansk Landbrugsrådgivning Søren Nilausen.

Den voksende efterspørgsel på økologiske produkter var også tydelig på sidste uges økologimesse i Nürnberg, hvor der blev indgået kontrakter om levering af økologiske skæreoste og rødvin blandt meget andet.

Den seneste statistik, fra 2006, viser, at 2.794 ud af 45.370 bedrifter var økologiske, og at økologien samlet havde en markedsandel på 4,6 procent. Det tal regner man med kommer over fem procent i år, og selvom der for øjeblikket er gode afsætningsmuligheder, er det langt fra alle danske landmænd der kan se fidusen i at være økolog.

En undersøgelse fra Dansk Landbrug afslørede for nylig, at en stor del af undersøgelsens 1.000 landmænd ikke "går ind for den økologiske driftsgren," og at de fortsat opfatter det at omlægge til økologi som noget kontroversielt.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle