20 medarbejdere til snart 500 køer

De kinesiske landmænd er hårdt ramt af mælkeskandalen der får dem til at frygte, om de i fremtiden kan afsætte deres mælk.

Malkestalden er tom og funklende ren hos den kinesiske bonde, Cui Zhigong. Der er nemlig stadig fire timer til dagens anden malkning, og køerne står på markerne, hvor de nyder solen og den kølige luft her i Indre Mongoliet, 1.000 meter over havets overflade og cirka 800 kilometer fra Beijing.

Men selv om køerne er afslappede og langt fra det politiske stormvejr, som mælkeskandalen har udløst i Kina, er deres ejer, bonden Cui Zhigong, tydeligt nervøs og påvirket af situationen.

»Skandalen gør mig meget trist, for hvad kommer det til at betyde for forbrugernes tillid til mælken? Det er jo altafgørende for mig, at jeg kan sælge min mælk. Min malkemaskine er fra 2005 og var meget kostbar. Hvis ikke jeg kan sælge min mælk, hvordan skal jeg så få økonomien til at hænge sammen?« spørger Cui Zhigong.

I superligaen

Den kinesiske mælkeskandale rammer Cui Zhigong, netop som han står foran en udvidelse fra 200 til 500 køer. Dermed tilhører han superligaen af kinesiske mælkeproducenter, for i Kina har langt de fleste producenter kun tre til fire køer, som de får malket hos centrale mælkestationer. At eje en gård med flere hundrede køer er stadig et sjældent syn i Kina.

»Jeg har fået råd til min udvidelse takket være de nye lånemuligheder, som myndighederne har indført for os landmænd her i provinsen. Det gør os i stand til at låne penge af vores mejerier, så vi kan udvide produktionen. Jeg har haft min gård i 20 år nu, men det er især inden for de seneste to år, at udviklingen rigtig er gået stærkt,« fortæller Cui Zhigong.

Der var da også kun 17 køer på Cui Zhigongs gård, da han begyndte som mælkeproducent i 1988. I dag ejer han altså 200 køer og når snart op på 500.

At eje en stor gård er nemlig ikke umuligt i Kina, der nok politisk set er styret af kommunistpartiet men i vid udstrækning har åbnet over for markedsøkonomiske kræfter.

20 medarbejderer

At Cui Zhigong har haft held til at opbygge sin gård til et af områdets største, mener han selv skyldes, at han har en god uddannelse bag sig.

»Jeg blev oplært til at arbejde med malkekøer i Japan tilbage i 1987, hvor jeg var i et år. Det var meget fine forhold, og jeg fik megen viden med mig hjem, som jeg har kunne bruge siden,« fortæller han.

Cui Zhigong forsøger at give så meget af sin viden videre til sine medarbejdere, som han har 20 af. Et højt tal når man tager i betragtning, at gården får al sit foder udefra. Der er nemlig ingen planteavl på gården, hvilket ikke er unormalt i Kina.

23 kg mælk pr. ko

Som danske mælkeproducenter har også Cui Zhigong stort fokus på sine køers ydelse. Med stolthed i stemmen fortæller han gerne, at hans køer i gennemsnit yder 23 kg mælk pr. dag, hvilket er i den gode ende for kinesisk mælkeproduktion.

»Jeg fodrer mine køer med majs fra de lokale marker, og det har jeg gode erfaringer med. Jeg er i hvert fald godt tilfreds med den mælkeydelse, de har,« siger Cui Zhigong.

Han fortæller desuden, at hans køer spiser cirka 40 kg foder om dagen. Det løber op, fordi Cui Zhigong køber al sit foder udefra.

»Jeg kan da godt mærke, at priserne på foder er steget det seneste år. Men det samme er prisen på den mælk, jeg leverer, så det går lige op,« siger Cui Zhigong, der oplyser, at han får omkring 2,80 kr. pr. kg mælk af højeste kvalitet.

springborg@landbrugsavisen.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle