Alle er enige om, at 20.000 nedslidte og forladte ejendomme skal væk. De skæmmer i landskabet, og humøret stiger ikke ved at støde på de boliger, der er absolut fortid. Alligevel er nedrivningstempoet ikke højt. 437 blev revet ned i 2019.
Boligministeren vil det. Landdistrikterne er i den grad med. Politikerne ser kun fordele. Men mange nedrivningsværdige ejendomme står kun og venter på bulldozer. Tallet kan være op mod 20.000.
Der er en pulje til nedrivningen. også kaldet Landsbypuljen, som i 2019-2022 har 449 mio. kr. at gøre godt med. 56 kommuner er udvalgt til at få del i pengene. Godt halvdelen af udgifterne betaler staten, resten af den til tider bekostelige nedrivning skal ejeren selv finansiere.
»De rådne tænder i rækken af huse«, som formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard har kaldt fænomenet, har via en sammenlægning af puljer fået tilført 145,3 mio. kr. til nedrivning i 2020.
Statslig opgave
»Det handler om bosætning og levedygtige landsbyers fremtid, så dermed er det en statslig opgave. Det skal være attraktivt at bo alle steder i Danmark«, mener Noa Jankovic, Public affair-chef i Landdistrikternes Fællesråd.
Han er ikke tilfreds med tempoet for nedrivningerne.
»Der er afsat penge til byfornyelse specifikt til landsbyer under 4.000 indbyggere, bl.a. til statslig medfinansiering af nedrivning. Der er imidlertid bevilget alt for få penge, når der er op til 20.000 nedrivningsparate bygninger. I yderkommuner kommer der flere og flere ældre, så skattegrundlaget bliver dermed lavere. Det giver færre penge til nedrivning, når velfærden også skal prioriteres«.
»Jeg kan hurtigt pege på områder i Nord- og Sønderjylland og Lolland, hvor det er meget svært at sælge bygninger. Der er nogle driftige folk rundt omkring, som tager sagen i egne hænder og via investeringsselskaber eller lignende opkøber faldefærdige huse og gør dem salgbare, og det er en måde at løse problemerne på«, siger Noa Jankovic.
Sæt turbo på
»Nedrivningspuljen er vigtig, også fordi vi ikke skal have opkøbere, der lejer dårlige boliger ud til f.eks. enlige mødre, som har sociale problemer. Jeg bor selv på Lolland og kender problemerne, hvis faldefærdige huse bliver stående«, siger landdistriktsordfører Lennert Damsbo-Andersen (S).
Han ser en meget stor forskel på, hvor meget landsbypuljens midler bliver brugt - på forskønnelse eller nedrivning, men han mener, at med de ekstra penge, som puljen fik tilført i år, er man godt på vej. Og så vil han lige se tiden an for at vurdere, om der skal flere penge i kommende år.
Mette Dencker (DF) er helt på linje med S.
Det skal gå hurtigere: »Ingen vil bo ved siden af et grimt hus, så vi skal sætte turbo på nedrivningen, som vi prioriterer højt, ellers kommer vi ikke affolkningen på landet til livs«.
Faktaboks
Prioriteret oprydning:
- »Vi skal have ryddet op i de huse på landet, der er modne til nedrivning. Det er enormt vigtigt«, sagde boligminister Kaare Dybvad Bek i LandbrugsAvisen 2. maj. Det er man enige om både på Christiansborg og i landdistrikterne. Spørgsmålet er, hvor pengene skal komme fra.
