2016 Året, hvor grisene kunne flyve og køerne hang i bremsen ...

Mælkeproducenterne tjente ingen penge i 2016, men står nu stærkt med en lav fremstillingspris, svineproducenterne er bagud med investeringer og planteavlerne har for dyre maskiner.

Et gammelt ordsprog siger, at arbejdet bærer lønnen i sig selv. Man må håbe, at ordet taler sandt. For 2016 blev året, hvor den gennemsnitlige mælkeproducent ikke fik en rød øre for at slide og slæbe i kostalden. Når køerne var malket og fodret af, var der nemlig ikke så meget som en bøjet femøre for ulejligheden.

Eneste lyspunkt i et år, hvor man altså arbejdede uden at få løn for det, var, at fremstillingsprisen for mælk også blev lavere. Siden 2013 er fremstillingsprisen således faldet med imponerende 50 øre og fortæller, at mælkeproducenterne er blevet dygtige til at tilpasse sig. Der mangler f.eks. 20-25 øre for at gennemsnittet er konkurrencedygtig i forhold til en mælkepris på 2,50 kr. pr. kg EKM.

Det er Seges´ analyser af årsrapporterne indberettet til økonomidatabasen, der danner baggrund for den nedslående konklusion, at 2016 var bare ikke noget godt år at have malkekøer. Tallene, der helt præcist beskriver 2016 i landbrugstal, offentliggøres i morgen fredag, men LandbrugsAvisen kan her bringe de vigtigste konklusioner på økonomien indenfor kvæg, svin og planteavl.

I 2016 ramte den konventionelle mælkepris bunden, hvilket medførte, at den gennemsnitlige mælkeproducent fik et driftsresultat omkring et rundt nul. Og det var vel at mærke, før landmanden selv havde fået løn.

Helt anderledes er det for de økologiske mælkeproducenter, der får mere for mælken og derfor helt enkelt klarer sig bedre.

Svin

Når grise kan flyve, siger man gerne, hvis man vil udtrykke, at noget bare aldrig kommer til at ske. Men det var ikke desto mindre lige præcist, hvad der skete i 2016. Med 30 kr. ekstra for hver handlet smågris og en notering på svinekød, der i 2016 i snit lå 50 øre over 2015, kan det nok være, at økonomien vendte for svineproducenterne.

Efter flere års ørkenvandring fik smågriseproducenterne et driftsresultat på 1.464.000 i 2016 mod et minus på 830.000 året før. Afkastningsgraden lå i 2016 på 4,5 pct., og det er det bedste resultat i de seneste fem år.

Slagtesvineproducenterne fik et driftsresultat på 255.000 i 2016 eller mere end dobbelt så meget som i 2015. Afregningsprisen har nemlig været 33 øre højere end året før. Ret beset er det i virkeligheden et ret beskedent resultat. Både 2012 og 2013 var bedre end 2016. Slagtesvinebedrifterne havde en afkastningsgrad på 1,1 pct.

Investeringerne er igen faldet i 2016 og ligger på det laveste niveau i de seneste fem år hos smågriseproducenterne. Hos slagtesvineproducenterne er der et fald i nettoinvesteringerne i produktionsanlæg for tredje år i træk, som skyldes en stigning i afskrivninger mv, da bruttoinvesteringerne stort set er uændrede sammenlignet med niveauet fra 2015..

Planter

I 2016 opnåede den gennemsnitlige planteavler et økonomisk resultat, der var væsentligt dårligere end i 2015. Det samlede driftsresultatet faldt med ca. 313.000 kr. til blot 35.000 kr. før ejeraflønning og forrentning af egenkapital

Det er det laveste resultat siden 2009. Faldet i driftsresultat er primært en konsekvens af lavere høstudbytter i 2016 og faldende kornpriser, men også svagt stigende styk- og kapacitetsomkostninger. Maskinomkostningerne spiller her en stor rolle, og der er 2.000 kr. forskel pr. ha i udgifter til maskiner mellem den bedste og den dårligste tredjedel.

10 år med planter

Diftsresultatet var i 2016 kun en tiendedel af, hvad man opnåede i 2007. Med 35.000 mod 367.000 kr. er der tale om et gevaldigt fald i resultatet pr. bedrift. Ti-året rummer også store udsving, men det ændrer ikke på, at 2016 var et møg-år. Kun 2008 og 2009 var værre. Driftsresultatet toppede i 2012 med 715.00 kr. og siden er det gået ned ad bakke. De sidste fem år har været præget af faldende indtjening, faldende bruttoudbytte og desværre stigende omkostninger. Det er ellers i en periode med vigende udbytte, at man skal reducere omkostningerne for dog at redde noget af indtjeningen.

10 år med køer

Kaster man blikket tilbage, så er der sket en ekstrem udvikling i kvægbruget. Hver 3. besætning er forsvundet siden 2007. Hver anden dag er der en mælkeproducent, der for sidste gang slukker lyset i stalden. Antallet af køer er steget fra godt 100 til knap 200 pr. bedrift, og ydelsen ligger nu på imponerende 10.000 kg pr. ko i snit. En stigning på 17 pct. i løbet af 10 år. Det svarer til, at hver ko giver fire deciliter mælk mere hver dag.
Er det så blevet bedre at have køer? Desværre. Afkastningsgraden, som viser evnen til at skabe overskud af den indskudte kapital, er i 2016 på beskedne 0,8 pct.

10 år med svin

Svineproducenternes driftsresultat har været meget svingende over de sidste 10 år. Under krisen i 2007 til 2009 led svineproducenterne under store negative resultater, men de år blev efterfulgt af nogle år med positiv indtjening. I 2014 blev årrækken af positive resultater brudt, og i 2015 forværredes situationen yderligere. Med resultatet for 2016 blev den negative udvikling vendt, og de danske svineproducenter opnåede gennemsnitligt set det bedste driftsresultat i de seneste 10 år. For slagtesvineproducenterne endte 2016 med en afkastningsgrad på 1,1 pct. og smågriseproducenterne med 4,5 pct.

Faktaboks

Udkommer fredag

  • Pjecerne om produktionsøkonomi udgives af Seges. Tallene bygger på de årsrapporter, der er indberettet til Seges’ økonomidatabase.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle