Viden bag lågen: Julekalender giver landmænd gode tips i hele december.
Julekalenderen består af 24 små videoer på hver ca. 30 sekunder, hvor landmanden hver dag fået et konkret tip, der er let at gå til, fra en Seges-medarbejder inden for økonomi og virksomhedsledelse.
Emnerne spænder bredt: Beregningsværktøjer, e-bøger, ledelse, budget, økonomistyring, digitale kurser, skat, jura, kriserådgivning og meget mere.
»Julekalenderen er et forsøg på at få lidt af den viden, vi har, ud til landmanden på meget konkret og enkel måde. Vi håber, at der er rigtig mange, der får glæde af de små tips - enten ved at blive mindet om nogle muligheder eller ved at lære noget helt nyt«, lyder det fra kommunikationskonsulent Sanne Rasch, der er en af initiativtagerne bag den nye kalender.
Du kan finde julekalenderen på Facebook-siden Økonomi og ledelse i landbruget: https://www.facebook.com/oekonomiogledelseilandbruget/ og det er altså fra 1. december.