Cirka 25 oplandskonsulenter skal finde landmænd, der kan reducere N-udledningen med i alt 2.500 ton årligt i løbet af de kommende fire år.
Danske landmænd skal nu lære at bruge en ny slags konsulenter. Det er de såkaldte oplandskonsulenter, der landet over skal hjælpe med at finde ud af, hvor landmænd bedst, billigst og mest effektivt kan reducere udledningen af kvælstof.
Ordningen, der alt i alt omfatter 40 mio. kr. til rådgivning, har været i udbud og er endt i regi af Seges, som engagerer rådgivere i de lokale rådgivningscentre til at løse opgaven.
Oplandskonsulenterne skal især hjælpe med at finde velegnede placeringer for 1.000-2.000 minivådområder, men samtidig have øjnene åbne for, hvor landmænd kan lægge jord til store vådområder eller skovrejsning. Samlet set skal de finde så mange landmænd og lokaliteter, at udledningen af kvælstof kan reduceres med 2.500 ton N årligt. Det er en del af det, som landbruget skal levere ifølge Landbrugspakken.
Opsøgende
Ifølge Irene Wiborg, afdelingsleder hos Seges, kommer oplandskonsulenterne til at være opsøgende, fordi de har erfaringer med og viden om, hvor der kan og skal opnås effekter.
»Jo større succes med etablering af minivådområder, desto færre indgreb vil der skulle foretages i markerne,« understreger hun.
Indsatsen med minivådområder er frivillig, men landbruget skal samlet set levere kvælstofeffekt for ikke at risikere tvangsmæssige alternativer. Selv om oplandskonsulenterne er betalt af staten, og målene skal nås, skal de dog først og fremmest tjene den enkelte landmands interesser.
»De skal have landmændene til at tænke over, hvordan man udnytter de muligheder, der er, så vi kommer i mål,« siger hun.
Venteliste
Anne Birgitte Thing, miljøfagchef hos LandboNord, har tidligere arbejdet med at finde mulige minvådområder.
»Der var stor interesse, for de havde udsigt til at spare efterafgrøder,« siger hun.
LandboNord har derfor allerede en liste med interesserede landmænd. Forskellen nu er, at landmændene ikke selv får en direkte kvælstofgevinst, og derfor ved hun ikke, om interessen er den samme i dag.
»Vores udfordring er at finde arealer, der er egnede, og landmænd, der brænder for det,« siger hun.
Egnede arealer er, hvor flere landmænds dræn løber sammen, gerne i markkanter, så det ikke påvirker markerne. Der skal selvfølgelig være noget kvælstof i vandet, som kan fjernes. Samtidig skal placeringen ikke påvirke mulighederne for husdyrbrug. Landmændene skal afgive et mindre areal, typisk under en halv hektar, og får fuld kompensation for indsatsen, også for arealet.
»Vi kommer til at invitere til nogle køkkenbordsmøder, hvor naboer kan snakke om, hvad der er muligt. Vi vil ikke møde op med færdige forslag til, hvad de skal,« siger Anne Birgitte Thing.
Hun er spændt på, hvordan landmændene modtager tilbuddet om gratis hjælp, men også optimistisk.
»Generelt vil de gerne gøre det godt. Det giver mulighed for små naturoaser, og det kan også komme til at se godt ud, hvis det bliver lagt rigtigt,« siger hun.
Over hele landet
Oplandskonsulenterne bliver fordelt over hele landet i forhold til, hvor stort behovet for en indsats er i de respektive områder. Cirka 10 procent af den danske reduktion skal ske i Limfjordsområdet.
