36 meter såmaskine i rekord

En australsk farmer har med sin 36 meter brede luftsåmaskine tilsået 905,48 hektar på et døgn. Det giver ham og såmaskinen en plads i Guiness World Records.

Såmaskinen er bygget i Australien og bærer navnet Multiplanter. Luftsåmaskinen er bygget over moduler af 18 meters bredde, der ifølge firmaets hjemmeside (www.multifarmingsystems.com.au) er let at folde sammen til transportstilling, hvor den bæres af 10 hjul. Sidefløjene vipper op til lodret og svinger fremad. Firmaet forklarer, at deres rammeopbygning, der bygger på rørprofiler med en højde på 20 cm, har vist sig utrolig stærk. Samtidig er tænderne lette at trække igennem jorden. Firmaet har allerede en 49 meters udgave i bestilling. Og det kan blive endnu større! Om nødvendigt ligger tegningerne til en 92 meter bred model på tegnebrættet.

Skærebord på 24 fod folder sammen

Fold skærebordet sammen og opnå en smal transportbredde imellem markerne.

Det er muligt med det sammenklappelige skærebord, Harvest Star ,fra tyske Geringhoff. Skærebordene folder sammen to steder, ligesom en harve, og det hele sker på cirka et minut, uden at piloten skal forlade førerkabinen. Skærebordene tilbydes i skærebredder fra 16 til 24 fod, og de er i transportbredde henholdsvis 3,2 til 3,8 meter brede. Nogle sindrige koblinger betyder, at indføringstromlerne og knivtrækket automatisk går i indgreb med hinanden, når bordet startes. I udfoldet tilstand ser skærebordet normalt ud, bortset fra at vinden er noget mindre i diameter normalt. Harvest Star tilbydes også i to vario-udgaver med bredder på 20 og 22 fod til høst af langstråede afgrøder. Det kan tilpasses de fleste gængse mejetærskermodeller ved hjælp af en medfølgende adaptorplade og styres med maskinens originale joystick og knapper.

Hurtig maskine måler lerindhold

Med 25 kilometer i timen opmåler en lille maskine trukket efter en ATV jordens ledningsevne. En såkaldt EM 38-måling, der giver udtryk for jordens lerindhold. Xavier Cassassolles, leder af forskningsfirmaet Geocarta, udstillede maskinen på maskinudstillingen, Innov Agri i Bollogna, Frankrig.

Vognen er udstyret med jernhjul, og med dens egenvægt på 300 kilo, finder hjulenes pigge igennem stub eller græs på overfladen. Derfor er forudgående jordbehandling ikke nødvendig. Den kan sågar måle præcist, selv hvis der køres i 30 cm høj hvede, ifølge firmaet. Informationerne fra hjulenes elektroder, der måler ledningsevnen i forskellige dybder, lagres i en computer, og gør, via gps, at der udformes et kort der viser fordelingen af markens jordtyper. Det kan påføres de mængder kalk, man ønsker at anvende, og endelig styre doceringen på en kalkspreder. Der køres med 12 meters mellemrum, hvilket giver en kapacitet på 10 hektar i timen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle