49'er-gulddrengene giver landbruget kampgejst

De verdenskendte 49¿er-gulddrenge sætter blus på kampgejsten ved landbrugets faglige dag i Videbæk.

Vestjysk Landboforening har inviteret de to danske OL-gulddrenge, 27-årige Martin Kirketerp og 30-årige Jonas Warrer, til foreningens faglige dag.

De to 49¿er sejlsportsvindere vil her berette om deres forberedelser, arbejdsmetoder og samarbejde, hvilket skal inspirere områdets landmænd til at bevare kampgejsten og fortsætte indsatsen for et velfungerende landbrug.

Umulig sejlads

Sejlerne selv præsterede under OL i sommer at vinde guld til trods for, at deres mast knækkede, og de kom senere fra start end de andre. De fortsatte den umulige sejlads i en lånt kroatisk båd og fuldente konkurrencesejladsen i strid blæst til en guldmedalje.

»Det kan indimellem også forekomme som en umulig mission, som danske landmænd er sendt ud på, når deres produktion skal holdes oppe på trods af de lave afregninger, høje produktionsomkostninger og stadig nye restriktioner,« siger Ida Ringgaard, chefrådgiver i Team Kvæg, i en pressemeddelelse.

Landmænd ligesom sejlerne

Den enestående sejlerpræstation samlede danskerne om de to OL-49-drenge i dagevis, og dramaet blev ikke mindre af, at flere nationer protesterede mod den danske sejr. Lige indtil en jury afgjorde, at Jonas Warrer og Martin Kirketerp med flere dages forsinkelse omsider kunne trække guldet om halsen. »Ihærdighed, dygtighed og regulær kampgejst kan resultere i gevinst. Det er godt at lade sig inspirere af, når alting kan se sort ud,« siger Ida Ringgaard.

Gulddrengene kan mødes ved Vestjysk Landboforenings faglige dag, torsdag 5. marts.

mle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle